- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
606

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenskiold, Herman, 1677-1750, Godsejer - Løvenskiold, Herman, 1783-1825, Kancellideputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kancelliraad, 1733 af virkelig Justitsraad, 1738 af virkelig Etatsraad og
1747 af Konferensraad. 1736-38 var han Kommitteret i Kommercekollegiet
og blev 6. Nov. 1739 optagen i Adelstanden under Navnet
Løvenskiold. Foruden de nævnte norske Ejendomme besad han i
Sjælland Herregaardene Aggersvold og Birkholm, af hvilken sidste
i Forening med Vognstrup 1766 Stamhuset Løvenborg oprettedes,
hvilket 1773 blev et Baroni for hans yngste Søn, der var af Faderens
2. Ægteskab, med Kirsten f. Brinck (gift i Arendal 17. Nov. 1716,
d. i Kjøbenhavn 6. Okt. 1736), Datter af Søren Andersen, Kjøbmand
i Arendal. L. var «en for sin praktiske Brugbarhed og Rigdom
anset Mand». Han afgik ved Døden paa Birkholm 16. Maj 1750.

Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 107.
C. L. Løvenskiold, Den Løvenskioldske Slægtebog S. 3 f.
Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 297.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Løvenskiold, Herman, 1783-1825, Kancellideputeret,
var en Søn af Kammerherre Severin (Søren) L. til Fossum Jærnværk m. m.
(f. 20. Marts 1743 d. 25. Nov. 1818) og Benedicte Henriette f. Aall
(f. 21. Jan. 1756 d. 21. Avg. 1813). Han fødtes i Porsgrund 24. Jan.
1783, dimitteredes 1800 privat til Universitetet, gjorde derefter
Tjeneste som Officer ved Landeværnet og senere andensteds, blev 1803
juridisk Kandidat, 1804 Avskultant i Rentekammeret, studerede de
følgende Aar dels i Gøttingen, dels i Holland, Frankrig og England,
blev 1808 Medlem af Kommissionen for Norges Providering,
var 1809 konstitueret som Amtmand i Vejle Amt, beklædte 1811-15
Stillingen som Amtmand i Holbæk Amt, men maatte da opgive
dette Embede paa Grund af Sygdom. Efter at denne formentlig
var hævet, beskikkedes han i Erkjendelsen af «den udmærkede
Dygtighed, Lyst og Iver», hvormed han havde røgtet de ham hidtil
betroede Hverv, paa ny til Amtmand, denne Gang i Svendborg
Amt, og udnævntes sluttelig 1822 til Deputeret i det danske
Kancelli og Chef for dettes 3. Departement, men døde allerede 24. Nov.
1825 i Montpellier, hvortil han var rejst for om muligt at gjenoprette
sit nedbrudte Helbred. 1804 var han bleven Kammerjunker og 1812
Kammerherre. Han var en i høj Grad sympathetisk Personlighed,
elsket af alle, der kom i nærmere Berøring med ham. Han ægtede
8. Okt. 1813 Sophie Hedevig Baronesse Adeler til Adelersborg
(f. 15. Jan. 1795 d. 2. April 1859), en Datter af Gehejmekonferensraad
Frederik Baron A. (I, 92).

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn 1825, Nr. 104.

G. Kringelbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free