- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
613

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Løwenstern, Georg Heinrich Friherre, 1786-1856, Diplomat - Løventhal, Carl Edvard, f. 1841, Missionær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Løwenstern, Georg Heinrich Friherre, 1786-1856, Diplomat.
L. fødtes 5. Dec. 1786 i Reval som Søn af Hermann Ludwig
Friherre v. L. og Hedvig Margrethe f. Staël-Holstein, besøgte det
ridderlige Akademi i sin Fødeby, deltog som Lieutenant i Slaget
ved Eylau og hædredes med Guldkorset for udvist Tapperhed. 1811
var han Adjudant hos Generalgouvernøren i Østersøprovinserne,
kæmpede mod Napoleon i Felttoget i Rusland, udmærkede sig i
Slaget ved Katzbach og var som Oberst i de allieredes Hær ved
Indtoget i Paris. 1816 tog han sin Afsked, flyttede efter sit Bryllup
(31. Okt. 1815) med Adelaide Tugendreich Juliane Ernestine
Frederikke Komtesse Schimmelmann (f. 30. Nov. 1796 i Kjøbenhavn,
d. 31. Dec. 1876) i Aaret 1821 til sin Svigerfader Christian Carl Greve
S.s Gods Wandsbek. 1826 blev han Kommandør af Danebrog og
sattes som Oberst à la suite ved den danske Hær; Aaret efter blev
han Kammerherre og sendtes som overordentlig Gesandt og
Generalkonsul til Brasilien. 1830 kaldtes han tilbage og tog Bolig paa
Sølyst, som han kjøbte efter Grev Ernst Schimmelmann. 1835 blev han
Joachim Bernstorffs Efterfølger som Gesandt i Wien, hvilken Post
han beklædte til Slutningen af 1847. 1835 havde L. taget Afsked
af Militærtjenesten som Generalmajor og udnævntes 1840 til
Storkors af Danebrog. Han døde 20. Sept. 1856 i Kiel.

Avtobiografi i Familiens Eje.

Louis Bobé.


Løventhal, Carl Edvard, f. 1841, Missionær,
er en Søn af Boghandler Edv. Aug. L., Broder til den norske Missionsbiskop
H. P. Schreuders første Hustru; hans Moder, Emilie f. Allen,
var en Søster til Professor C. F. A. (I, 181). Han blev født i
Aalborg 18. Juli 1841, og efter at have taget Skolelærerexamen
var han i nogle Aar Huslærer. Gjennem R. Frimodts Prædikener
modtog han en stærk religiøs Vækkelse, og samtidig troede han
at føle et bestemt Kald til at gaa ud som Missionær. 1868
blev han Elev paa Missionsskolen, men der kunde han ikke ret
trives, og 1870 kom det til et Brud, efter hvilket han besluttede
at gaa ud paa egen Haand. 1871 udviklede han i Skriftet «Mit
Missionssyn» sine Tanker om den rette Form for kristelig
Mission. Denne skulde efter hans Mening sætte sig som Maal «at
plante Christi Kirke midt i et Hedningefolk, saaledes at den, uden
Støtter og Krykker fra Moderkirken, staar fast, mægtig til som en
Surdej at gjennemtrænge det hele Folk». Disse Tanker fandt især
Gjenklang blandt Grundtvigs Venner, og en Kreds med F. E. Boisen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free