- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
622

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenørn, Poul (Vendelbo), 1686-1740, Officer og Statsmand - Løvenørn, Poul, 1751-1826, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der begge vare Sønner, overlevede det ene dem, Frederik L., der
døde 1779 som Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter.

H. P. Giessing, Løwenørn (1847).
C. H. Brasch, Gamle Eiere af Bregentved.
E. Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 I-II.

E. Holm.


Løvenørn, Poul, 1751-1826, Søofficer,
var Sønnesøn af ovennævnte Poul L. og Søn af Frederik L. (f. 1715 d. 1779), der
oprindelig var Søofficer, senere gik over i Søkommissariatet og endte
som Konferensraad samt Amtmand over Antvorskov og Korsør
Amter; Moderen var Frederikke f. Holsten. Han er født paa
Antvorskov 11. Avg. 1751, kom paa Søkadetakademiet 1767, var
usædvanlig flittig og blev Sekondlieutenant 1770; umiddelbart
derefter afgik han med en Fregat, bestemt til Middelhavet; under en
voldsom Storm i Nordsøen mistede den alle 3 Master og maatte
vende tilbage. Senere foretoges Togtet med en anden Fregat.
L. var derefter i flere Aar ikke til Søs; han studerede i den Tid
hjemme og lagde sig navnlig efter Astronomi og Navigation. 1776
blev han Premierlieutenant, 2 Aar senere gik han i fransk
Orlogstjeneste sammen med 9 andre danske. Under den duelige
Kapitajn Verdun de la Crenne og i Grev d’Estaings Flaade gjorde han
sig hurtig afholdt og agtet, blev ansat som Eskadrechefens Adjudant
og avancerede til Lieutenant de vaisseaux. Ogsaa her lagde
han sig med Iver efter Navigationsvæsenet, studerede, hvor han
kunde, vandt forskjellige franske Videnskabsmænd til Venner, saa
som Borda, la Lande, Méchain o. fl., og blev Medlem af Académie
de marine i Brest. Efter en haard Sygdom, han havde
paadraget sig under et Havari i Atlanterhavet, vendte L., som 1781
var blevet udnævnt til dansk Kapitajnlieutenant, 1782 hjem for at
overtage Ledelsen af en Expedition, der gik ud paa at undersøge
forskjellige videnskabelige navtiske Problemer samt Brugbarheden
af nogle nye, af J. A. Armand (I, 331) opfundne Søure. Forinden
studerede han en Tid lang ved Observatoriet under Bugge sammen
med en Del andre Søofficerer, der ligesom han skulde deltage
i Expeditionen. Han afgik s. A. med Skibet «Prøven» paa
Expeditionen, anløb Frankrig, Portugal, Azorerne og Antillerne og
kom tilbage efter et Aars Forløb. Den Beretning, han indsendte
til Videnskabernes Selskab om Udfaldet af sine Undersøgelser, blev
trykt 1786 og havde til Følge, at han optoges (1784) som Medlem
i Selskabet.

1783 udnævntes L. til Generaladjudant. 1784 oprettedes paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free