Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det samme Aften i Hôtel d’Angleterre afholdte Møde havde ingen
anden Virkning, end at nogle forud vaklende trak sig tilbage. Ved
Studentertoget til Upsala 1843 søgte Kongen at formaa ham til at
følge med de unge Mennesker for at forhindre Ubesindigheder,
men ligesom H. N. Clausen før ham afslog han dette lige saa
vanskelige som utaknemmelige Hverv. At han billigede den
skandinaviske Tanke, for saa vidt denne gik ud paa aandeligt Samkvem
og gjensidig Velvilje mellem de 3 nordiske Folk, viste han Aaret
efter ved at være blandt Stifterne af det skandinaviske Selskab,
og han var en af dets første Foredragsholdere. Det var ved
Fællesmaaltidet efter dette Foredrag (om «Skandinavismens Forhold
til den almindelige Kultur»), at Orla Lehmann udbragte sin til ham
rettede ironiske Skaal om «Moderation i Moderationen», et bevinget
Ord, der i en lang Række Aar mødte M., saa ofte han optraadte
imod dristige eller energiske Skridt. Af denne passive, iagttagende
Holdning reves han ud ved Forfatningsreskriptet af 28. Jan. 1848,
hvis dybe Krænkelse af den danske Nationalitet og det danske
Folks Ret vakte hans Harme. Et Møde hos J. F. Schouw, hvor
han traf sammen med en Del politiske Koryfæer, med hvem han
ellers ikke stod i nærmere Forbindelse, gav Impulsen til den
Artikel, som han under sit Navn lod indrykke i «Fædrelandet» for
4. Febr. Dens Virkning var elektriserende, og den blev
Udgangspunktet for den Bevægelse, der kulminerede i Martsdagene.
Valgt paa sin Fødeø til Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling droges han kort efter dennes Aabning ind i den aktive
Politik. Grev A. W. Moltke, der havde faaet det Hverv at danne
den nye Regering, opfordrede ham til at overtage Kultusministeriet,
og han modtog Tilbudet og blev Minister 16. Nov. 1848. Det er
betegnende for Tiden og for Manden, at han 9 Maaneder efter sin
politiske Debut stod som Minister. Imod det fremlagte, udpræget
liberale Grundlovsudkast havde han, der «i mere end én Henseende
ikke kunde undgaa Betegnelsen som Demokrat», ikke noget væsentligt
at indvende. Mærkeligere er det, at han traadte ind i Ministeriet
med en afgjort og strax vedkjendt Stemning for Slesvigs
Deling som den eneste mulige og varige Løsning; Martsministeriet
var faldet paa dette Program, og han vidste godt, at de fleste og
de stærkeste af hans nye Kolleger vilde modsætte sig det til det
yderste. Men han mente foreløbig at kunne underkaste sig den
givne Situation og først senere, naar denne klarede sig, komme
frem med den Tanke, der gjennem hele hans Liv blev hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
