Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnus (Eriksen), -1176-, Frillesøn af Erik Lam - Magnus, Konge af Lifland, 1540-83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faa Kongen til at love ham Tilgivelse, saafremt han frivillig
tilstod sin Brøde, og kunde derved samtidig fri Valdemar fra at
maatte lade Sagen falde af Mangel paa Vidnebevis. M. fulgte
Absalons Raad, tilstod og bad om Naade, og Valdemar nøjedes
med at fjærne ham fra sig og forbyde ham alt Samkvem med sine
medsammensvorne. Fra sit Opholdssted paa Fyn satte M. sig
alligevel i Forbindelse med Knud og Carl i Sverige, men blev atter
røbet og sat i Taarnet paa Søborg (1178). Her er han død, uvist
naar. En Aarbog har den Optegnelse, at M. «Ulv» døde 1190, og
man har antaget denne for M. Eriksen; hans Tilnavn skulde da
være Modstykke til hans Faders. Men denne M. «Ulv» maa være
den ansete Stormand M. Ulvsen, som i 1174-77 ofte nævnes i
Kongens Følge.
Saxo ed. Müller, lib. XIV.
Hans Olrik.
Magnus, Konge af Lifland, 1540-83. M., der fødtes paa
Kjøbenhavns Slot 26. Avg. 1540, var Kong Christian III’s og
Dronning Dorotheas næstældste Søn. Om hans Barndom vides kun lidt.
Han blev opdraget sammen med sin yngre Broder Hans og den
unge Grev Johan af Oldenborg. Hans Lærere vare først
Hofprædikanten Poul Noviomagus, senere Caspar Mule og Lucas
Bacmeister. Væsentlig lededes dog hans som de andre kongelige Børns
Opdragelse af den strænge og myndige, men meget
samvittighedsfulde Moder, som hævdede sit Formynderskab over Børnene
indtil deres 20. Aar. Kun 2 Aar gammel mistede han under en
Sygdom sit ene Øje, hvad der senere gav liflandske Historieskrivere
Anledning til at skildre ham som et Uhyre med alle mulige
legemlige Skavanker. Med Søsteren Kurfyrstinde Anna af Sachsen fulgte
han, 17 Aar gammel, til Tyskland for at uddannes ved fremmede
Hoffer. Men hans Opførsel her gav Faderen hyppig Anledning til
alvorlige Formaninger; særlig ankede han over hans Ødselhed,
Letsindighed og Sanselighed – Egenskaber, som senere fremtraadte
i stærkere Lys og i høj Grad beherskede hans Livsførelse. 1559
vendte han tilbage til Danmark sammen med sin Svoger Kurfyrsten
til Frederik II’s Kroning.
For at undgaa Delinger af den kongelige Del af
Hertugdømmerne havde det tidlig været paa Tale at forsørge den unge
Prins andensteds. Forsøg paa at skaffe ham Koadjutoratet i Riga
og senere paa at faa ham valgt til Biskop i Dorpat eller i Lybek
eller til Ærkebisp i Bremen vare imidlertid strandede, og det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
