- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
127

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariane, f 1876, s. Caroline Charlotte Mariane (III, 392) - Mariboe, Carl Rudolph Ferdinand, 1800-60, Skolemand - Mariboe, Jacob August, s. Stenfeldt - Mariboe, Ludvig, 1782-1841, norsk Forretningsmand, Journalist og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Mariane, d. 1876, s. Caroline Charlotte Mariane (III, 392).


Mariboe, Carl Rudolph Ferdinand, 1800-60, Skolemand,
var Søn af Grosserer Moses Levin M. og Rose f. Henriques og
fødtes i Kjøbenhavn 17. Nov. 1800. En Øjensvaghed afbrød hans
Studier samme Aar, han skulde have taget Artium. Foreløbig gik
han til Handelen og blev Grosserer 1823. Men 1828 blev han
Translatør i Engelsk, Tysk og Fransk, s. A. Lærer ved
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og 3 Aar efter Lærer i Engelsk ved den
kongl. militære Højskole (til 1841). Dette Sprog blev hans
Specialitet. Efter at han paa en Rejse i England 1832-33 havde
gjort sig bekjendt med Sprogundervisningen der, oprettede han
1833 den første højere Realskole i Kjøbenhavn og fik 1834 Titel
af Professor. Til den militære Højskole saa vel som til Land- og
Søkadetakademiet dimitterede han mange Elever fra sin Skole, der
snart vandt et anset Navn. Ved at udgive en Række engelske
Læsebøger og Sproglærer bidrog M. til at udbrede Kjendskab til
det engelske Sprog her i Landet og ved Oversættelser og Udvalg
af engelske Forfattere til større Fortrolighed med engelsk Litteratur.
Tilmed havde han som Lærer Fortjeneste af Undervisningsmethodens
Udvikling. Han fik derfor paa Kultusminister Halls Forslag 1856
bevilget en Pension paa 1200 Rdl., og samtidig blev «Mariboes
Skole» overdraget til Professor G. F. F. Rung og Cand. theol. Newe.
M. døde i Kjøbenhavn 20. Febr. 1860. Ægtede 1. (17. Nov. 1824)
Frederikke Wessely (d. 19. Jan. 1852), Datter af Stadsmægler M. W.,
og 2. (25. Marts 1854) Susa Augusta Dalgas, Datter af Konsul J. A. D.

Erslew, Forf. Lex.

Joakim Larsen.


Mariboe, Jacob August, s. Stenfeldt.


Mariboe, Ludvig, 1782-1841, norsk Forretningsmand,
Journalist og Politiker, var ældste Søn af Grosserer Moses Levin M.
(d. i Grätz 1830) og dennes første Hustru, Bella f. Henriques, og
fødtes i Kjøbenhavn 12. Okt. 1782. Som Barn blev han af sine
mosaiske Forældre opdragen i den kristne Religion, dog uden at
modtage Daaben, og bestemtes for Handelen, uagtet han dertil
savnede al Lyst. 16 Aar gammel aflagde han, medens han gik
paa Christianis Institut, sit første Besøg i Norge. Senere var han
i 5 Aar paa et Handelskontor i Livorno, og da hans Morfader,
der havde modsat sig hans Overgang, var død, lod han sig 1802
døbe om Bord paa en dansk Fregat. En kort Tid var han, efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free