- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
210

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Meden, Martin, -1630-, Kancelliembedsmand - Meerfeldt, s. Merfeldt - v. Meerheim (Meerheimb), Hans Vilhelm Friherre, 1620-88, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for hans Søn Hertug Frederiks Valg til Koadjutor i Bremen Stift
og til Biskop i Verden Stift; saaledes fulgte han 1617 Hertugen
til Bremen som Orator, var der 1618, 1620 og oftere. 1622 forfattede
han et politisk Stridsskrift mod Hamborg. Det følgende Aar
udtraadte han af Kancelliet og udnævntes til Kongens Gehejmeraad,
men snart efter blev han Hertug Frederiks Kansler i Verden Stift,
til hvis Biskop Hertugen var valgt 1623. Dog ophørte Kongen ikke
at benytte hans Tjeneste, saaledes 1625 under Forhandlingerne om
den nedersachsiske Kredses Optræden mod Kejseren. I Slutningen
af 1627 blev han Medlem af det i Glückstadt oprettede Krigsraad
og virkede i denne Egenskab ivrig for at faa Generalstaterne til
at sende Hjælp til Elben; i Foraaret 1628 sendtes han ogsaa i det
Ærende til Haag. 1630 ledsagede han som Sekretær det
Gesandtskab, der i Danzig skulde søge at mægle mellem Gustav Adolf og
Kejseren. 1637 blev han endelig Kansler hos Hertug Frederik som
Ærkebisp i Bremen. Han var gift med en Datter af Marcus
Schrøder, Raadmand i Flensborg, og havde Kanonikater i Slesvig
og Roskilde. Hans Dødsaar er ukjendt.

Moller, Cimbria lit. II.
Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. 1629-60 I, 93.

J. A. Fridericia.


Meerfeldt, s. Merfeldt.


v. Meerheim (Meerheimb), Hans Vilhelm Friherre, 1620-88,
Officer, var født i Altenberg i Kursachsen 3. Dec. 1620. Hans
Fader, Heinrich v. M., var sachsisk Officer, men hans Forfædre i
flere Led havde været «Saltjunkere» i Halle; Moderen hed Anna
v. Winkelholz. Som 8 Aars Dreng løb H. V. v. M. fra Hjemmet
med et Rytterregiment, blev under Trediveaarskrigen kejserlig Officer
og tjente sig op til Oberst, ligesom han blev optagen i den
bøhmiske Friherrestand. Han ægtede 6. Jan. 1644 Anna Sabine Heber
fra Thüringen, Enke 1. efter en Lieutenant v. Eck, 2. efter en
Ritmester Zippe. Hun døde i Begyndelsen af 1660 og allerede
29. Maj s. A. giftede M. sig 2. Gang, med Eleonore Dorothea
v. Oertzen (f. 26. Sept. 1639 d. 29. Nov. 1705), Datter af Jasper
v. O. til Roggow i Meklenborg. I hendes Hjemland erhvervede
M. Gnemern m. fl. Godser, hvor han levede, indtil han i Okt. 1675,
da den danske Hær laa foran Wismar, traadte i Christian V’s
Tjeneste som Generalmajor. Det paafølgende Foraar blev han Chef
for Livregiment til Hest (som han beholdt indtil Avg. 1677) og fik
nogle Maaneder senere Ordre til at støde til Hæren i Skaane.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free