- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
264

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metzner v. Salhausen, Leonhard, 1571-1629, Kancelliembedsmand og Professor - Meursius, Johannes, 1579-1639, Filolog og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han til Flensborg, men forlod denne By 1627 paa Grund af Krigen
og tilbragte atter sin sidste Tid i Kjøbenhavn, hvor han døde 1629,
efter en Opgivelse 25. Juli, efter en anden 16. Juli; dog skal
Nicolai Kirkes Begravelsesprotokol indeholde, at han er begravet
der 26. Juni s. A.

Vinding, Academia Hauniensis S. 218 ff.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III, 625 ff.

J. A. Fridericia.


Meursius, Johannes, 1579-1639, Filolog og Historiker,
var født i Loosduinen ved Haag i Holland 9. Febr. 1579. Hans Fader,
Jacob Corneliszoon van Meurs, havde oprindelig været Munk i
Utrecht, men var senere bleven evangelisk Præst og havde giftet
sig. Sønnen udmærkede sig ved stor Begavelse og tidlig Modenhed.
Kun 6 Aar gammel fik han Undervisning i Latin af sin
Fader. Efter i 4 Aar at have gaaet i Skole i Haag kom han til
Leiden, hvor han 1591 blev immatrikuleret, skjønt han endnu gik
i Skole. Han var da ogsaa den Gang kun 12 Aar gammel. I den
gamle Historie og Antikviteter erhvervede han sig grundig Indsigt,
og da hans Ven Johan Isaksen Pontanus (siden dansk Historiograf)
1597 udgav Macrobius, ledsagede han Værket med en textkritisk
Afhandling. Inden M. endnu var 20 Aar, havde han udfoldet en
forbavsende stor filologisk Forfattervirksomhed. Imidlertid antog
den berømte Raadsherre Jan van Oldenbarnevelt ham til Lærer for
sine Sønner, og i denne Stilling tilbragte han 10 Aar, en større
Del af Tiden ved fremmede Højskoler. 1608 tog M. den juridiske
Doktorgrad i Orléans, og 1610 blev han Professor i Historie og siden
tillige i Græsk ved Universitetet i Leiden; Aaret efter beskikkede
de hollandske Stater ham desuden til deres Historieskriver. Med
utrolig Flid arbejdede han nu i den græske Litteratur, saa at han
1625 kunde sige, at han havde kommenteret og oversat saa mange
græske Forfattere som alle Hollands øvrige lærde i 100 Aar. Men
fra 1619, da hans Beskytter Oldenbarnevelt paa Grund af de
politiske og religiøse Uroligheder i Holland var bleven henrettet paa
Prins Morits’ Foranstaltning, og da hans Ven Hugo Grotius med
Møje havde undflyet Døden, var M.s Stilling bleven usikker og vel
endog farefuld, især efter at hans tidligere Elever, Oldenbarnevelts
Sønner, oprørte over den Uretfærdighed, der var vist mod deres
højt fortjente Fader, havde forsøgt en Sammensværgelse, der ogsaa
havde bragt deres Hoveder under Bøddeløxen. Under disse
Forhold var det vistnok M. kjært at faa en Kaldelse til Danmark.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free