- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
393

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Ludvig, 1743-1810, Officer - Moltke, Adam Ludvig Joachim, 1805-72, Oversætter - Moltke, Adam Wilhelm Greve, 1785-1864, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

139) i 1. Ægteskab. Hun blev 22. Marts 1811 gift med sin Svoger,
ndfr. nævnte Gehejmeraad Fr. M. (d. 1836).

Medd. fra Krigsark. I-IV.
Manthey, Ridderes Levnetsløb 1809-17 S. 7 ff.
Skand. Folkekal. 1844, S. 248 ff.

Lesser.


Moltke, Adam Ludvig Joachim, 1805-72, Oversættr.
Født i Aalborg 10. Dec. 1805 som Søn af nedennævnte Kammerherre
Andreas Georg Adam M. (d. 1846) blev L. M. 1822 Student fra Aalborg,
1829 juridisk Kandidat. 1838 fik han Ansættelse som Kopist
i Justitskontoret under Landsover- samt Hof- og Stadsretten, senere
i Kjøbenhavns Skifteret, og 1849 valgtes han til Sekretær («Notarius»)
ved Kjøbenhavns Borgerrepræsentation. Han døde i Kjøbenhavn
29. Avg. 1872. Siden 1835 oversatte M. en stor Mængde
Bøger fra Engelsk, især Romaner af Dickens, Bulwer, Cooper,
Marryat, James, Ch. Lever, ogsaa historiske Skrifter og Rejsebeskrivelser
af Prescott, Layard, Washington Irving og W. Russell;
fra Tysk og Fransk har han ligeledes oversat et og andet. Skjønt
især hans Oversættelser af Dickens ere blevne meget læste, og han
har indlagt sig virkelig Fortjeneste ved at indføre denne udmærkede
Forfatter i den danske Litteratur, kan det ikke skjules, at hans
Fordanskninger undertiden ere temmelig fejlfulde og bære Præg af
Hastværk. M. blev i den Anledning Gjenstand for et heftigt Angreb
af Translatør Ferd. C. Sørensen («Litteratur og Makulatur»,
1872). 1840-47 var han Medredaktør af «Juridisk Ugeskrift». Han
ægtede 1840 Louise Ernestine Bramsen (f. 1806 d. 1878), Søster til
Direktør L. E. B. (II, 630).

Erslew, Forf. Lex.

E. Gigas.


Moltke, Adam Wilhelm Greve, 1785-1864, Statsmand,
var Søn af nedennævnte Statsminister Joachim Godske Greve M. Han
blev født paa Einsiedelsborg i Fyn 25. Avg. 1785, dimitteredes
privat 1801 af den senere Biskop J. P. Mynster, tog juridisk Examen
1805 og blev kort efter Avskultant i Højesteret, hvis Justitiarius
den Gang var den af Landboreformerne saa højt fortjente Chr.
Colbjørnsen. En lille Udflugt gjorde han i Diplomatiet, i det han
1809 var «Gesandtskabskavaller» under Fredsunderhandlingerne i
Jønkøping, men ved sin Hjemkomst der fra vendte han tilbage til
den højeste Domstol, hvor han s. A., endnu ikke fuldmyndig, blev
Assessor. Vistnok efter Paavirkning af Colbjørnsen gik han der
fra over i den administrative Statstjeneste, hvilken han ofrede Resten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free