Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaabenlykken paa ny, saa meget mere som det antoges, at Fjenden ikke
vilde kunne gaa over til Als eller Fyn. «Jeg véd vel,» sagde han,
«at bagefter, naar Chancerne, som man havde sat sine Forventninger
til, ikke vare gaaede i Opfyldelse, sige mange: «dette kunde man
tydelig have indset», men jeg fastholder, at efter Mænds Mening,
som nøje kjende engelske Forhold, turde vi gjøre Regning paa fra
England at faa materiel Understøttelse.» Som det senere er blevet
bekjendt, vare baade Palmerston og Russell stemte for en virksom
Optræden til Fordel for os, og hvis ikke Als var blevet taget, er
der megen Rimelighed for, at Underhuset vilde have sluttet sig til
Overhusets Mistillidsvotum mod Whigministeriet.
8. Juli 1864 indgav M. paa Kongens Opfordring Ministeriets
Demission, og efter at han havde været behjælpelig ved Dannelsen
af det nye Kabinet, indtog han sin Plads i Rigsraadet, hvor han
under Adresseforhandlingen holdt den mærkelige Tale, der med al
sin Exaltation og Upraktiskhed var saa gribende og storslaaet, at
«ingen i Forsamlingen hørte den uden med den største Bevægelse».
Med hele den Styrke, han kunde lægge i sin Tale, fastholdt han,
at vi ikke endnu vare nødte til at søge Fred for enhver Pris.
«Først naar Hovedstaden var erobret, naar hele Landet var
indtaget, maatte vi se at faa Fred for enhver Pris.» Hovedsagen var,
at det danske Folks Integritet bevaredes. «Havde jeg Valget»,
sagde han, «mellem at bevare det danske Folk eller at bevare vor
politiske Frihed, vilde jeg ikke betænke mig paa at vælge det første,
og dersom det skulde være saa, at det danske Slesvig skulde gaa
bort fra os og ind i det tyske Rige, og Valget beroede paa mig,
hvad der skulde gjøres, da siger jeg, at jeg vilde følge Slesvig med
Kongeriget, jeg vilde ikke slippe, ikke forlade det. Folkets
Integritet er for mig det første og vigtigste; alt andet, hvad enten det
hedder Frihed, eller hvad andet Navn det har, er for mig af
underordnet Betydning.»
Endnu et Aar deltog M. i Forhandlingerne, men han var
legemlig og aandelig brudt, da det danske Slesvig var tabt. Han
bestemte sig til foreløbig at flygte langt bort fra Verden og Politik,
og hans Valg faldt paa det fjærne Ny Zeeland. Lyststedet
Hummeltofte ved Frederiksdal, som han havde kjøbt 1854, solgte han nu.
29. Nov. 1865 samlede 70 Medlemmer af Repræsentationerne sig til
et Afskedsgilde for ham. J. A. Hansen holdt Festtalen, i hvilken
han smukt og hjærtelig takkede ham for, hvad han havde gjort
for Friheden, og endte med at udtale sin Overbevisning om, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
