Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«i alle sine Handlinger kun havde ladet sig lede af Hensynet til
Fædrelandets Vel». – Den følgende Dag afrejste M. med Familie
og ankom 4 Maaneder efter til Ny Zeeland. Med sin mærkelige
Elasticitet og praktiske Sans fandt han sig til rette i det nye og
møjsommelige Nybyggerliv. Han kjøbte Jord paa den nordlige Ø,
byggede Hus, ryddede Skov, kjøbte Kreaturer, arbejdede selv, drog
sine Fiskergarn, huggede og savede Brænde, læste med sine Børn,
studerede Maorisk, kort sagt arbejdede fra Morgen til Aften. Paa
denne Maade gjenvandt han sin fulde Sundhed, men dermed ogsaa
Trangen til aandelig Virksomhed, saa at han bestemte sig til at
vende tilbage til Civilisationen. I Dec. 1868 afsejlede han med sin
Familie, og i April 1869 kom han her tilbage. Snart gjenindtraadte
han i gejstlig Virksomhed, først (fra Juli s. A.) som Præst i
Brøndbyerne, siden (fra Febr. 1871) som Biskop i sit gamle Stift.
Ligeledes tog han atter fat paa sin litterær-politiske Virksomhed. I
Dec. 1869 holdt han 2 Forelæsninger, som han kaldte «politiske
Drømmerier», i hvilke han udviklede Alternativet: enten Forsvar
paa Liv og Død eller Afvæbning og Danmarks Forvandling til «et
monarkisk Hamborg». Fra Tid til anden fortsatte han sine
«Politiske Breve», af hvilke flere minde om hans bedste tidligere. Længe
søgte han forgjæves at komme ind i Rigsdagen, og først 1881
lykkedes det ham at blive valgt i Middelfart. Men Folketinget var
ikke længere det, han havde kjendt for 16 Aar siden. Det var en
ny Generation med andre Grundanskuelser og Synsmaader, og heller
ikke over ham selv vare Aarene gaaede sporløst hen. Han
bekæmpede Provisorismen og, hvad han kaldte «den enbenede
Parlamentarisme», men han fordømte ogsaa Visnepolitikken. Partierne
stode dog for skarpt imod hinanden, til at han kunde udrette
noget. Han trak sig da tilbage 1886 og levede i Nykjøbing med
sine Studier og i et lykkeligt Familieliv med sin Hustru, Enken
efter Edv. Phil. Hother Hage (VI, 456), Emmy Vilhelmine Elise f.
Tutein, hvem han havde ægtet 16. Febr. 1875, 3 1/2 Aar efter at
hans første Hustru var død. 28. Marts 1887 fandt man ham rolig
død i hans Arbejdsstol. Hans Enke levede til 1894. – 1859 havde
han faaet Danebrogsordenens Kommandørkors, 1864 dens Storkors.
Det havde været et uroligt Liv, rigt paa Triumfer, men ogsaa
paa bitre Skuffelser, paa Anerkjendelse, men endnu mere paa
Miskjendelse. Hans Begavelse, Kundskabsfylde, Arbejdsevne og
Viljeskraft har ingen kunnet benægte, lige saa lidt som hans Veltalenhed,
der var lige mægtig i alle Tonarter, lige fra gribende Pathos i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
