- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
461

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker - Monrad, Erik, 1607-50, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en ublid Modtagelse og blev uden Resultat. Derimod fremkaldte
han som Overskoledirektør en Række indgribende Reformer.
Udkastet til Skoleloven af 8. Marts 1856 var hans Værk, og dens
Gjennemførelse skyldtes især hans Energi og praktiske Sans. Endnu
fortjenstligere var hans Forbedring af Læreruddannelsen:
Seminarierne reformeredes 1857, de forskjellige Kursus til Læreres videre
Uddannelse oprettedes, Oplærelsen af jyske Vinterlærere forbedredes,
og endelig udvirkede han 1859 Oprettelsen af Lærerindeexamen.
I Rigsdagen gav han vægtige Indlæg i Forhandlingen om
Skolespørgsmaal, tog med stor Varme Lærerne i Forsvar mod ubeføjede
Angreb og satte deres Gjerning meget højt, hvorfor de ved hans
Bortrejse fra Danmark 1865 hædrede ham med Gaver, om hvilke
et Legat med hans Navn endnu erindrer. Baade som Biskop og
Overskoledirektør var M. en nidkjær og indsigtsfuld Visitator, men
kunde undertiden være skarp og ensidig i sin Dom over en Lærer.
Den danske Folkeskole staar i en stor Taknemmelighedsgjæld til
M., thi siden Aarhundredets Begyndelse har ingen enkelt Mand
direkte udrettet saa meget for Skolen og Lærerne som han.

Joakim Larsen.


Monrad, Erik, 1607-50, Biskop,
hører til en oprindelig fra Tyskland,
eller maaske snarere Ungarn, indvandret adelig Familie,
der sagdes at være besvogret med Luther, og var født 24. Maj 1607
i Kettinge paa Als, hvor Faderen, Mag. Johan M., var Provst og
Præst (d. 1623); Moderen hed Anna Vogetia. Han gik i Skole
først i Sønderborg, derpaa i Nyborg, til sidst i Odense Gymnasium;
studerede først i Rostock, men blev 1627 indskrevet ved
Kjøbenhavns Universitet, hvor han blev særlig yndet af Jesper Brochmand;
var efter dennes Anbefaling i nogle Aar udenlands som Hovmester
for en ung Adelsmand. 1637 blev han Sognepræst i Middelfart
og 1642 ved Helligaands Kirke i Kjøbenhavn, hvorfra han 30. Avg.
1643 blev kaldet til Biskop i Ribe, vistnok uden foregaaende Valg,
men direkte udnævnt af Kongen, der meget yndede ham og oftere
paa Gjennemrejser havde logeret hos ham i Middelfart. 1646 tog
han den theologiske Doktorgrad, men døde allerede 26. Juni 1650
under et Ophold i Kjøbenhavn. Gift 1637 med Margrethe Bang
(f. 1616 d. 1669), Præstedatter fra Flemløse og Halvsøster til
Professor Thomas Bang (I, 501 ff.). Af Skrifter har E. M. kun ladet
trykke 4 Ligprædikener, men han siges ellers foruden store
Aandsgaver og et smukt Ydre at have besiddet «honningsød» Veltalenhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free