- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
462

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Erik, 1607-50, Biskop - Monrad, Frederik, 1702-58, Præst - Monrad, Georg Herman, 1794-1876, Generaldecisor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Noget af det første, han som Biskop foretog sig, var at lade den
latinske Korsang i Domkirken afløse af en tilsvarende dansk;
temmelig myndig og stridbar synes han at have været, hvilket
viste sig baade over for Magistraten og Domkapitlet i Ribe, men
Kongen gav ham stadig Medhold. Faa den anden Side havde han
mange gode Venner, baade blandt høje og lave, som rundhaandet
understøttede Enken og de faderløse.

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 148 ff.
Kinch, Ribe Bys Hist. II, 440 ff.
Moller, Cimbria lit.

Vilh. Bang.


Monrad, Frederik, 1702-58, Præst, blev født 22. Avg. 1702
i Thoreby paa Laaland, hvor hans Fader, Nordmanden Mag. Erik
M. (d. 1711), en lærd og kunstforstandig Mand, var Præst. Hans
Moder, Johanne Dorothea f. Ravn (d. 1732), indgik 1713 nyt
Ægteskab, med Mag. Jens Kaalund, Præst i Tirsted, ligeledes paa
Laaland. Her opvoxede M. og blev 1718 Student fra Nykjøbing paa
Falster og 1722 theologisk Kandidat. S. A. blev han Hører ved
Kjøbenhavns Skole, men var fra 1724-26 i Udlandet. 1731 blev
han Præst i Aagerup og Kirkerup (ved Roskilde) og døde 21. Juni
1758. Han var Medarbejder ved den danske Bibeloversættelse under
Christian VI og udgav flere mindre exegetiske Arbejder. Særlig
Opsigt vakte en lille Katekismeforklaring, han udgav 1756, i det
Regeringen, skjønt Bogen var godkjendt af det theologiske Fakultet,
beordrede Universitetet til strax at gjøre Anstalt til, at alle
Exemplarer af den beslaglagdes, da der i den «fandtes en Del mod
Ærbarhed stridende Spørgsmaal». Der konfiskeredes dog kun en
ringe Del af den allerede vidt udbredte Bog. M. havde 1731 ægtet
Anna Cathrine Bering (d. 1783), Datter af Urtekræmmer Hans Did.
B. i Kjøbenhavn. Han var Fader til ndfr. anførte Etatsraad
H. D. M. og Farfaders Fader til Biskop D. G. M.

Giessing, Jubel-Lærere III, 231 f.
Hist. Tidsskr. 6. R. II, 84.
Personal-hist. Tidsskr. 3. R. II, 75 ff.
Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.


Monrad, Georg Herman, 1794-1876, Generaldecisor, en Søn
af ovennævnte Generalpostdirektør David M., fødtes 18. Avg. 1794
i Kjøbenhavn, blev 1812 privat dimitteret til Universitetet, 1816
juridisk Kandidat, 1817 Avskultant i Rentekammeret, 1823 Assessor
auscultans i Generalpostdirektionen og Chef for dennes
slesvig-holsten-lauenborgske Sekretariat, udnævntes 1830 til virkelig Assessor
og 1833 til Postdirektør, fra hvilken Stilling han afskedigedes 1848,
da Generalpostdirektoratet hævedes. I Aaret 1852, da der oprettedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free