Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Jochum Nicolai, 1775-1848, Søofficer - Müller, Johan, 1605-72, Retslærd, Professor og Borgmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han til sidst maatte overgive sig, førtes han som Fange til Nelson,
der behandlede ham med stor Agtelse. Der er i Norge senere
blevet fremsat den Formodning, at det skulde være M. og ikke
Willemoes, Nelson omtalte saa særdeles rosende for Kronprinsen.
Med al Anerkjendelse for førstnævnte kan dette dog ikke
indrømmes, hvilket O. Lütken indgaaende har bevist i «Nær og Fjærn»
(Nr. 395). Under Englændernes Overfald 1807 var M. ansat ved
Kanonbaadsflotillen, der gjentagne Gange kæmpede mod den
engelske lette Eskadre. Efter eget Ønske overgik han efter
Kapitulationen til Norge, hvor han den paafølgende Vinter udviste god
Konduite med en Fangetransport, der overførtes til Skagen, senere
(1808) med Ære deltog i Expeditionerne til Hvaløerne og
Strømstad og i 1809-11 ledede en Expedition til Nordlandene, hvor
han forjog de engelske Krydsere samt opbragte en Del Priser.
Ved det anstrængende Liv i og ved Finmarken paadrog M. sig en
alvorlig Sygdom, som det varede et helt Aar at overstaa. 1814
ægtede han Louise Charlotte de Tuxen (hvilket Ægteskab blev
barnløst), Datter af Admiralitetskommissær Louis de T.
1815 indtraadte M. i den norske Marine som Kapitajn, avancerede
1824 til Kommandørkapitajn, 1836 til Kontreadmiral og 1843
til Viceadmiral. 1815 ansattes han som Chef for Frederiksværns
Værft, 1817 som Chef for Søkadetkorpset, 1825 som Generaladjudant.
Efter Admiral Fabricius’ Afgang 1836 blev han Marinens højstbefalende,
i hvilken Egenskab han var Medlem af forskjellige vigtige
Kommissioner. Ved Kong Carl Johans Begravelse 1844 var det M.,
der bar Rigsbanneret. Aaret efter erholdt han Afsked og trak sig
tilbage til Christiania, hvor han døde 2. Jan. 1848.
Norske Saml. II, 327 ff.
C. With.
Müller, Johan, 1605-72, Retslærd, Professor og Borgmester,
var født i Rostock. Efter Skolegang i sin Fødeby studerede han
Retsvidenskaben i Greifswald og andensteds, gjorde siden Rejser i
Frankrig og Italien som Hovmester for nogle unge studerende fra
Lybek. Efter sin Hjemkomst blev han Advokat i Flensborg og
1645 Raad hos Hertug Hans Christian af Sønderborg (VI, 575).
Da han 1649 i en Lenssag paa sin Herres Vegne besøgte Kjøbenhavn,
gav dette Anledning til, at han s. A. kaldtes til Professor
juris ved Universitetet her; 1650 tog han Doktorgraden i Rostock.
Skjønt han næppe var meget fortrolig med akademiske Sager, blev
han dog 1651 valgt til Universitetets Rektor. Under Kjøbenhavns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
