Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Johan, 1605-72, Retslærd, Professor og Borgmester - Müller, Johan Conrad, 1789-1869, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Belejring opholdt han sig med sin ældste Søn i Rostock, medens
hans Hustru Agnete, Datter af fhv. Kansler og kongl. Raad
Christoffer v. d. Lippe (X, 339), med 6 yngre Børn var forbleven i den
belejrede Stad. 1661 modtog han Kaldelsen til Borgmester i
Flensborg, hvormed han synes at have forbundet Stillingen som Raad
hos Hertug Christian Adolf af Sønderborg (III, 532). Han døde
22. Jan. 1672. Hans Skrifter indskrænke sig mest til juridiske
Disputatser. En Søn af ham var Dr. jur. Johan M., Inspektør over
Haderslevhus Amt (d. 1702), en anden Søn, Biskop Christian
Rudolph M., er nævnt ovfr.
Vinding, Academia Haun. S. 389 ff.
Moller, Homonymoscopia S. 949.
Moller, Cimbria lit. II.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd II.
H. F. Rørdam.
Müller, Johan Conrad, 1789-1869, Læge, var en Søn af
Kjøbmand Peter M. og Barbara Elisabeth f. Kock og fødtes i
Kjøbenhavn 22. April 1789. Dimitteret til Universitetet fra
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn 1804 studerede han Lægevidenskab, blev
1807 kirurgisk Kandidat ved Frederiks Hospital, kort efter tillige
Amanuensis hos Herholdt og tog 1810 kirurgisk Examen. Derefter
fungerede han som Interimsreservekirurg ved det kirurgiske Akademi,
som Kandidat ved Fødselsstiftelsen og som Reservekirurg ved
Almindeligt Hospital. 1812 blev han Regimentskirurg og fik 1818
Kapitajns Rang. 1836 disputerede han for den medicinske
Doktorgrad efter Fakultetets Indbydelse, 1838 udnævntes han til Armeens
Stabskirurg (1842 Stabslæge) og i Forbindelse dermed til Medlem
af Sundhedskollegiet og af Direktionen for Garnisonshospitalet.
S. A. fik han Professortitelen og blev end videre Medlem af det
slesvig-holstenske Sanitetskollegium. 1857 blev han Etatsraad og
1862 Kommandør af Danebrog. 1863 erholdt han Afsked fra sin
Embedsstilling, og 12. Maj 1869 indtraf hans Død.
M. var en vel begavet Mand, i Besiddelse af videnskabelig
Sans og Evne. I sine tidligere Aar fordybede han sig i frenologiske
Studier, senere toge hans videnskabelige Interesser en mere
praktisk Retning og samlede sig navnlig om Fødselsvidenskaben, fra
hvis Omraade Æmnet for hans dygtige Doktordisputats er hentet.
Da Barselfeberens Hærgen i Fødselsstiftelsen i 1840 medførte dennes
foreløbige Lukning og Oprettelsen af en interimistisk Fødselsstiftelse,
blev Ledelsen deraf betroet ham, og af denne hans Virksomhed
resulterede flere værdifulde Tidsskriftsafhandlinger, hvori han blandt
andet – i Modsætning til den da herskende Opfattelse – udtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
