Print (PDF) - On this page / på denna sida - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich, 1761-1830, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortsætte og fuldende sin Uddannelse. Som Student havde han gjort mindre Rejser til Roskilde, Fyn og Laaland. De havde nærmest næret hans arkæologiske Interesse; nu skulde han ud i den store Verden for at lære de Mænd at kjende, der havde de berømte Navne i Videnskabens Republik. Rejsens egentlige Maal var Gøttingen; men før han der lukkede sig inde med Bøgerne, maatte han stille sin Længsel efter at se de berømte Mennesker. Foruden med gamle Venner som Fr. L. Stolberg, Gerstenberg og Klopstock traf han sammen med Matthias Claudius, «Abt» Jerusalem og den herrnhutiske Biskop Spangenberg; ved Musehoffet i Weimar saa han Wieland og Herder, og i det lille Havehus ved Ilm drøftede han æsthetiske og theologiske Problemer med Goethe. Fra Weimar kom han endelig til Gøttingen. Det ærværdige Georgia Augusta stod endnu i dets fulde Blomstring. M. følte sig strax tiltalt af C. W. F. Walch, dette Bjærg af kirkehistorisk Lærdom; men den store J. D. Michaelis' meget omtalte auri sacra fames stødte ogsaa ham bort. Det var dog især Filologen Heyne, «Læreren over alle Lærere», der i den første Tid vandt hans udelte Beundring. Under Heynes Vejledning fordybede han sig i den klassiske Oldtids Skatte, og af Gatterer blev han indviet i Palæografiens og Diplomatikkens Begyndelsesgrunde. Senere lærte han L. T. Spittler at kjende, og han blev M.s Ideal som Kirkehistoriker. Spittlers aandfulde Foredrag, hans klare Lessingstil med de fine Antydninger, som af og til afløses af ret djærve Domme, gjorde et uudsletteligt Indtryk paa den vordende Kirkehistoriker; det er Spittlers Stil, der er Forbilledet for M., hvor han har faaet Tid til at tænke paa Stilen og veje Udtrykkene. Spittler gav ham det forstandige Raad at vælge sig en bestemt Periode som det egentlige Omraade for sin Granskning. M., der tidlig var bleven optaget i Frimurerlogen, sværmede, som mange fremragende Mænd i den Tid, for det hemmelige Broderskab, der vilde opbygge Humanitetens Tempel. Paavirkningen fra Logen kom frem i Valget af de Æmner, der først fængslede ham: de ægyptiske Hieroglyfer, Pythagoræismen, Mysterierne og Gnostikerne. Heyne søgte imidlertid at overbevise ham om, at der ikke vilde komme noget ud af at sysle med Mysterierne, og en anden af hans gøttingske Lærere mistvivlede om, at det nogen Sinde vilde lykkes at raade de ægyptiske Runer. Det forekom M. selv, at hele den kristelige Oldtids Historie ved Mosheims og Walchs Arbejder var stillet i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
