Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich, 1761-1830, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortsætte og fuldende sin Uddannelse. Som Student havde han
gjort mindre Rejser til Roskilde, Fyn og Laaland. De havde
nærmest næret hans arkæologiske Interesse; nu skulde han ud i
den store Verden for at lære de Mænd at kjende, der havde de
berømte Navne i Videnskabens Republik.
Rejsens egentlige Maal var Gøttingen; men før han der lukkede
sig inde med Bøgerne, maatte han stille sin Længsel efter at
se de berømte Mennesker. Foruden med gamle Venner som Fr. L.
Stolberg, Gerstenberg og Klopstock traf han sammen med Matthias
Claudius, «Abt» Jerusalem og den herrnhutiske Biskop Spangenberg;
ved Musehoffet i Weimar saa han Wieland og Herder, og i det
lille Havehus ved Ilm drøftede han æsthetiske og theologiske
Problemer med Goethe.
Fra Weimar kom han endelig til Gøttingen. Det ærværdige
Georgia Augusta stod endnu i dets fulde Blomstring. M. følte sig
strax tiltalt af C. W. F. Walch, dette Bjærg af kirkehistorisk
Lærdom; men den store J. D. Michaelis’ meget omtalte auri sacra
fames stødte ogsaa ham bort. Det var dog især Filologen Heyne,
«Læreren over alle Lærere», der i den første Tid vandt hans
udelte Beundring. Under Heynes Vejledning fordybede han sig i
den klassiske Oldtids Skatte, og af Gatterer blev han indviet i
Palæografiens og Diplomatikkens Begyndelsesgrunde. Senere lærte
han L. T. Spittler at kjende, og han blev M.s Ideal som Kirkehistoriker.
Spittlers aandfulde Foredrag, hans klare Lessingstil med
de fine Antydninger, som af og til afløses af ret djærve Domme,
gjorde et uudsletteligt Indtryk paa den vordende Kirkehistoriker;
det er Spittlers Stil, der er Forbilledet for M., hvor han har faaet
Tid til at tænke paa Stilen og veje Udtrykkene. Spittler gav ham
det forstandige Raad at vælge sig en bestemt Periode som det
egentlige Omraade for sin Granskning. M., der tidlig var bleven
optaget i Frimurerlogen, sværmede, som mange fremragende Mænd
i den Tid, for det hemmelige Broderskab, der vilde opbygge
Humanitetens Tempel. Paavirkningen fra Logen kom frem i Valget
af de Æmner, der først fængslede ham: de ægyptiske Hieroglyfer,
Pythagoræismen, Mysterierne og Gnostikerne. Heyne søgte
imidlertid at overbevise ham om, at der ikke vilde komme noget ud
af at sysle med Mysterierne, og en anden af hans gøttingske
Lærere mistvivlede om, at det nogen Sinde vilde lykkes at raade
de ægyptiske Runer. Det forekom M. selv, at hele den kristelige
Oldtids Historie ved Mosheims og Walchs Arbejder var stillet i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
