Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich, 1761-1830, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa klart Lys, at her ikke var mere at gjøre, medens Middelalderen,
over hvilken Romantikkens Sol endnu ikke var opgaaet, laa hen i
et tæt Mørke, som trængte til at spredes. Han valgte derfor
Middelalderen, særlig Kampen mellem Stat og Kirke, til sit
Forskningsomraade, og som en Førstegrøde af sine kirkehistoriske Studier
udgav han (1784) en Afhandling «Om Hierarkiets Fremgang under
Innocents III».
Poesien blev dog ikke lagt paa Hylden i Gøttingen. Den
første, M. besøgte der, var Satirikeren Kästner; senere lærte han
Bürger at kjende, og i den første Ferie, paa Vejen til sin Slægt i
Gotha, gjorde han en Afstikker til Weimar, hvor Herder udviklede
sine Tanker om den hebraiske Poesi for ham og opmuntrede ham
til Fuldførelsen af den (tyske) metriske Oversættelse af Johannes’
Aabenbaring, der udkom samtidig med Afhandlingen om Hierarkiet.
Smaadigte sendte han til «Deutsches Museum» og «Musenalmanach»,
og i Erfurt lod han (1782) trykke «Zwei Maurerhymnen».
I Gøttingen saa han ogsaa en Landsmand: Georg Zoëga, der
opholdt sig der 14 Dage i Foraaret 1782, og Mødet med ham fik
afgjørende Betydning for M. ved paa ny at vække hans arkæologiske
Interesse. De 2 unge danske studerede i Fællesskab Kopier
af etruriske Vaser og aftalte at mødes i Italien. Kort efter kom
Balthasar M. og hans Hustru til Gøttingen, og med dem fulgte
Sønnen til Slægten i Gotha og til forskjellige større Byer i Mellem-
og Nordtyskland. I Berlin lærte han Nicolai, Spalding og Moses
Mendelssohn at kjende; i Dresden gjorde han Studier i
Antiksamlingen og Møntkabinettet.
Han kom hjem i Efteraaret 1783, men kun for i Foraaret 1784,
med kongelig Understøttelse, at begive sig paa en ny Rejse, hvis
Maal var Italien. Egentlig skulde han nærmest have undersøgt
nogle Haandskrifter af det nye Testamente, der efter Rygtet skulde
findes i Ragusa; disse Haandskrifter fandt han ikke, men han fandt
andet, som han ikke havde søgt. Over Wien gik han til Rom,
hvor han opholdt sig et helt Aar, og her blev en ny Verden aabnet
for den unge Kirkehistoriker. Det var Jesuitismens og
Ultramontanismens Afmagtstid; i Rom sad Humanismen til Højbords, og der
gik en jansenistisk Luftning gjennem hele Romerkirken. I Toskana
traf M. den ædle Jansenist Scipione de’Ricci, Biskop af Prato og
Pistoia, og gjennem Samtaler med ham kom han ind i Mellemværendet
mellem Jesuitismen og Jansenismen. I Rom blev han især
nøje knyttet til den lærde Stefano Borgia, den senere Kardinal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
