- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
180

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nested, Nelaus Poulsen, 1585-1626, Præst - Nettelhorst, Gerlof, -1643, Lensmand - Neuber, August Wilhelm, 1781-1849, Læge, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af det 17. Aarhundrede, og de mange Vink, han har givet med
Hensyn til Kirketugtens Skærpelse, have sikkert sat deres Spor i
den bekjendte Forordning af 27. Marts 1629, som han dog ikke
oplevede, da han allerede døde 2. Juli 1626. 1612 havde han
ægtet Maren Jensdatter.

Zwergius, Siellandske Clerisie I, 541 f.
Molbech, Nord. Tidsskr. f. Hist., Lit. og Konst III, 415 ff.

S. M. Gjellerup.


Nettelhorst, Gerlof, –1643, Lensmand, en liflandsk
Adelsmand, der nævnes som Hofjunker 1599-1607 og i denne Tid
oftere forekommer blandt Kongens Følge paa hans Rejser, bl. a.
til Norge. 1602 sendtes han som Hofmarskal med Prins Hans paa
dennes russiske Rejse (VI, 567). 1609 forlenedes han med Idde
og Marker Len (fornyet Lensbrev 1622) og gjorde under
Kalmarkrigen Tjeneste som Kapitajn. Som Lensmand optraadte han
oftere temmelig selvraadig, hvilket fremkaldte Klager fra Bønder
og andre og paadrog ham en skarp Tilrettevisning i 1617, ligesom
Biskop Niels Glostrup i 1634 paataler hans opsigtvækkende Forhold
til Jomfru Mette Bildt. Han maa imidlertid have været anset som
en brugbar Mand, da baade offentlige og private Gjøremaal oftere
bleve ham betroede. Ved den staaende Hærs Oprettelse 1628
beskikkedes han til Oberstlieutenant over Baahus Lens Regiment,
og 1632 blev det paalagt ham at fungere som Sisemester i
Svinesund, hvormed han dog ogsaa tidligere havde haft Befatning. Han
skrives til Kopsede, maaske i Lifland, til Gedsholm i Skaane og
i Norge til Os, Berby, Holleby og Evje, alle i Smaalenene, samt
Holden ved Skien. Hans Jordegods udgjorde 1625 tilsammen
561 Tdr. Hartkorn. – Han var gift 1. med Anne (Johansdatter)
Due (Taube) af Gedsholm, der blev ham tilsagt 1604, men med
hvem han først synes at være bleven gift flere Aar senere; 2. (1614)
med dennes Slægtning i 3. Led Viveke Bielke, en Søster af Kansler
Jens B. (II, 332). Han døde 1643 og begravedes i Bergs Kirke
ved Halden. Han efterlod mange Børn, hvoraf flere Sønner, men
Slægten uddøde i Norden med disse.

Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. III, 222.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Neuber, August Wilhelm, 1781-1849, Læge, Forfatter, blev
født i Grossensalza i Sachsen 3. Marts 1781 og studerede Medicin,
bl. a. i Kiel, hvor han tog Doktorgraden 1809. Han bosatte sig
derpaa som praktiserende Læge i Aabenraa, hvor han i 1811 blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free