- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
181

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neuber, August Wilhelm, 1781-1849, Læge, Forfatter - Neuberg, Adolf, 1686-1749, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amtsfysikus. Han var gift med en Datter af Professor Reinhold,
Datterdatter af Wieland. Han gjorde sig fortjent af Byen ved at
foranledige Anlægget af en Søbadeanstalt og af Videnskaben ved
sine fortrinlig gjennemførte meteorologiske Iagttagelser. Han døde
22. Jan. 1849. Foruden nogle natur- og lægevidenskabelige Piecer
og Afhandlinger udgav han «Collectanea meteorologica» (Kbh. 1829)
og var Medarbejder ved Poggendorffs Annaler og Schumachers
astronomiske Meddelelser. Han optraadte ogsaa som Digter og
filosofisk Forfatter med det allegoriske Drama «Dania» (1806),
«Gedichte» (1822), «Allgemeine Darstellung der Grundvermögen der
menschlichen Seele» (1821), hvori han søger at føre et logisk Bevis
for Guds Tilværelse. I Striden om Klaus Harms’ Theses stod han
blandt dennes Modstandere («Religion u. Sittlichkeit», 1818); han
oversatte Biskop Miinters «Epistola encyclica» til Reformationsjubilæet
1817 og skrev endnu 1840 «Kurze Betrachtung der Ansicht
des Pastors Harms in der Sprachsache» samt «Der Name
Apenrade».

Allg. Deutsche Biographie XXIII.
Molbech, Vidensk. Selsk. Hist.

C. A. Nissen.


Neuberg, Adolf, 1686-1749, Officer, var født i Westfalen;
Faderen var Major. Som ganske ung tog han Tjeneste ved de
danske Hjælpetropper i den spanske Arvefølgekrig og deltog i
Slagene ved Høchstedt (1704) og Ramillies (1706). Efter det sidste
blev han Kornet ved 2. jyske Rytterregiment, 1707 Lieutenant, 1710
Kapitajnlieutenant ved Carl Rudolf af Württembergs Kyrasserregiment,
men kom 1712 som Ritmester tilbage til 2. jyske. Efter
Hjælpetroppernes Hjemkomst til Danmark blev N. 1714 forsat til
Hestgarden, hvor han 1717 forfremmedes til Major, 1727 til karakt.
Oberst af Kavalleriet. 1731 blev han efter Schubart Chef for det
ovennævnte Kyrasserregiment (fra 1748 kaldet holstenske), 1739
Generalmajor, 1741 hvid Ridder, 1747 Generallieutenant. Han
kommanderede Rytterbrigaden af det Korps, som Danmark 1741-42
sendte til Hannover for at dække dette Land mod Franskmændene.
- N., der døde 27. Nov. 1749, var gift med Anna f. Petersen
(d. i Avg. 1752), Datter af Kommerceraad Lorenz P. og Else
Cathrine f. Smidt. Med hende fik han de fynske Herregaarde
Lundegaard og Vejlegaard, som hun havde arvet efter en Morbroder,
og af hvilke den første, da Ægteskabet var barnløst, i Henhold til
Arveladerens Testamente blev oprettet til «den lundegaardske
Stiftelse». – N., der af Tro var reformert («dog af de gelindeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free