- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
188

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neupert, Carl Frederik Edmund, 1842-88, Pianovirtuos - Neve, Johan, - 1718, Kollegiedeputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv var i Besiddelse, og denne støttedes ved den lange Række af
fortræffelige Studieværker, som han komponerede her: 24
Koncertetuder (Op. 17), 24 Oktavetuder (Op. 18), 24 Studier (Op. 19 og 20),
«Poetiske Etuder» (Op. 25), Karakterstykker (Op. 21), «Flygtige
Skitser» osv., alle ejendommelige og aandfulde, samt en Mængde
rent tekniske Øvelser. Et fordelagtigt og ærefuldt Tilbud førte
ham 1881 et Aars Tid til St. Petersborg, men da hans Hustru,
Hilda Elisabeth f. Bergh (Datter af Vejdirektør, Major Chr. Wilh.
B., f i Christiania 1873, og Caroline Marie f. Graah), hvem han
havde ægtet 1870, ikke kunde taale Klimaet, følte han sig utilfreds,
og efter et Ophold i Norge drog han 1883 til New-York, hvor han
under de store Forhold hurtig skabte sig en meget anset og
lønnende Stilling, indtil Døden bortkaldte ham 22. Juni 1888. Et
smukt Minde satte Bjørnstjerne Bjørnson ham i den stemningsrige
Text «Syng mig hjem», skrevet til en Etudemelodi af N.

Nord. Musik-Tid. 2. Aarg. Nr. 10; 9. Aarg. Nr. 6.
Schytte, Musiklex.
Kjøbenhavns Musikkonservatorium 1867-92 S. 32 ff.

S. A. E. Hagen.


Neve, Johan, –1718, Kollegiedeputeret, fødtes ved Aar 1648
og var Søn af Borgmester Røtger N. i Rensborg (senere i Pløen).
Moderen, Cecilia Jønsen, var en Skipperdatter fra Rensborg. Skjønt
Faderen foruden Borgmesterskabet og Postmesterembedet havde
Privilegium paa et ret indbringende Krohold, vare de økonomiske
Forhold i Hjemmet ikke synderlig gode. Den unge N. voxede op
som den ældste af 14 Søskende og begyndte sin Løbebane som
Lakaj hos Griffenfeld, forblev i denne Stilling indtil Kanslerens
Fald og nævnes som delagtig i dennes Forsøg paa Pengeafpresning.
Kort efter blev han Skriver hos den danske Ambassadør Just Høg,
med hvem han i Juni 1676 fulgte til Nimwegen. Derpaa tjente N.
som Privatsekretær hos Rentemester Støcken indtil dennes Død i
Juni 1681. S, A. udnævntes han til Renteskriver, havde 1683
overtaget Opgjørelsen af Regnskabet mellem Staten og dens Sendebud
hos fremmede Magter og blev o. 1685 Chef for tyske Assignationskontor.
1694 blev han Bogholder ved det norske Nationalregiment
til Hest og udnævntes 1699 til tysk Sekretær og Assessor i
Rentekammeret; Aaret efter blev han Kommitteret, 1701 Kammersekretær
ved de tyske og norske Forretninger med Titel af Kammerraad,
1707 blev han Justitsraad, 1709 Etatsraad. 1712 udnævntes han til
Deputeret i Generalkommissariatet og 1716 til Deputeret for
Finanserne. I Aarene 1709-11 var N. endelig virksom som Diplomat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free