Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Fredrik Kristian, f. 1846, Kirkehistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pen er bleven sleben under journalistisk Virksomhed, let og elegant
fører han den, lettest i en Polemik, hvor det for ham gjælder
hellige Interesser. Han har taget Stilling i Rækken af Grundtvigs
Disciple («N. F. S. Grundtvigs religiøse Udvikling», 1889), dog paa
adskillige Punkter med store Reservationer. Skulde man betegne
ham som noget, maatte det være som «Kirkemand»; Kirkens Tarv
har bestemt hans Arbejdes Gang, ud herfra har han søgt at
forstaa den romerske Kirke og de protestantiske Sekter, og han har
i alt stræbt efter at finde og fremhæve det fælleskristelige, som for
ham væsentlig er udtrykt i den apostolske Trosbekjendelse. Til
Vejledning i Spørgsmaalet om Kirkens Forhold til Staten skrev han
«Statskirke og Frikirke, en historisk Skildring» (1883). – Ved sit
Skrift «Om Udgaverne af Luthers Katekismus» (1874) deltog han i
«Slaget ved Katekismen» (II, 452- V, 122; XI, 460); ved sin Kritik
af Rabbineren Dr. A. A. Wolffs «Thalmudfjender» (1878),
Afhandlingen «Den moderne Jødedom» (1878), «Den konfessionsløse Skole»
(1880) og «Kristendom og Politik» (1885) kastede han sig ind i den
standende Strid. Den livligste Kamp kom han dog ind i ved sit
Skrift «Frimureriet i Norden» (1882), en Kamp, som mærkedes
langt ud over Landets Grænser. Over for sin Kollega Professor
C. H. Scharlings Angreb forsvarede han Grundtvig («De nye Salmer»
og «Luther og Grundtvig», 1891, «Professor Gaspari og Grundtvig»,
1893), og de romersk-katholskes Angreb paa Luther viste han
tilbage i «Om Luthers Person» (1893).
I det praktisk kirkelige Liv har N. indtaget en fremskudt
Stilling, og Kathedret har aldrig kunnet erstatte ham Savnet af
Prædikestolen. Han var en af de «4o Riddere», som 1883 holdt
den indledende Sammenkomst til «Bethesdamøderne» og var en af
de oprindelige Indbydere til dem, og paa de fleste af dem har
han haft en ledende Stilling. Siden 1892 har han været Medlem
af Kirkeraadet og som saadant deltaget i Udarbejdelsen af
reviderede Ritualer, i Revisionen af Kollekterne osv. Han udgav
«P. A. Fengers Kirkesalmebog» (1880), var Medlem af den Komité,
der udgav «Salmebog for Kirke og Hjem» (1885; 3. Udg. 1892),
var en af Samlerne og Udgiverne af det 2. avtoriserede Tillæg til
Konventssalmebogen (1891). Et Vidnesbyrd om hans Interesse for
dansk Salmedigtning er hans Afhandling «Bidrag til den
evangelisk-kristelige Salmebogs Historie» i Indbydelsesskriftet til
Universitetets Reformationsfest 1895. – Han var Medstifter af Foreningen til
Bekæmpelse af Statens Ordning af Prostitutionen. Han udgav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
