- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
270

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Oda Laurenze Helmine, f. 1852, Skuespillerinde - Nielsen, Ole, 1805-76, Bonde og Politiker - Nielsen, Oluf August, 1838-96, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begjæren (Rita i «Lille Eyolf»), og hun kan med elegant Komik
travestere denne Følelse (Leonore i «Kilderejsen»). Fru N. har
for øvrigt paa det kongl. Theater spillet i Tragedien som i
Lystspillet, i det moderne Skuespil som i den gammeldags Vaudeville,
ja selv Operapartier have hendes friske Sangstemme og ægte
musikalske Foredrag magtet. – Fru N. er 3 Gange – i 1884, 86 og
87 – optraadt som Gjæst ved Bergens nationale Scene.

P. Hansen, Den danske Skueplads III.
Ugeskr. f. Theater og Musik 3. og 10. Febr. 1881.
Illustr. Tid. XXVII, 373 f.
Af Dagens Krønike I, 509 ff.
Nutiden V, 151.

Arthur Aumont.


Nielsen, Ole, 1805-76, Bonde og Politiker, født 14. Sept.
1805 i Gjentofte, Søn af Gaardejer og Sognefoged Niels Nielsen
(f. 1775 d. l852) og Karen Jensdatter (f. 1782 d. 1861). Han
tilgiftede sig 1827 Havsgaard i samme Sogn, var en udmærket
Landmand og vandt ved sin Begavelse og Dannelse megen Indflydelse
i sin Kreds; var 1842-47 og paa ny 1859-64 Medlem af
Sogneforstanderskabet og 1848-54 af Kjøbenhavns Amtsraad. Da
Bondevenneselskabet stiftedes 1846, sluttede han sig strax dertil og blev
Distriktskommissær; var 1848-54 Medlem af dets Bestyrelse. 1847
valgtes han til Suppleant i Roskilde Stænder og gav Møde i deres
sidste Samling 1848; han søgte forgjæves Valg til den
grundlovgivende Rigsforsamling, men var uafbrudt Medlem af Landstinget
1850-66. Han indtog vel ingen fremragende Stilling, men var dog
Medlem af flere vigtige Udvalg; hørte stadig til venstre Side,
stemte 1855 imod Fællesforfatningen og gav i Udvalget om
Lønningsforbedring 1855-56 den første Antydning til Lønning efter
Sædomskrivning. 1850 var han Medindbyder til Kreditforeningen
for Grundejere. Døde 9. Nov. 1876. – Han ægtede 5. Okt. 1827
Magdalene Nielsdatter (f. 1797 d. 13. Maj 1876), Enke efter
Gaardejer Jens Rasmussen til Havsgaard og Datter af Gaardejer Niels
Nielsen til Onsgaard.

Barfod, Rigsdagskal.

Emil Elberling.


Nielsen, Oluf August, 1838-96, Historiker. O. N. fødtes
24. April 1838 paa Endrupholm, Skadst Herred, som hans Fader,
A. K. N. N., den Gang ejede. Efter at være bleven Student 1857
kastede han sig med stor Iver over nordisk Oldhistorie, sproglige
saa vel som litteratur- og personalhistoriske Undersøgelser, især med
Vestjylland for Øje; naar Foraaret kom, fortsatte han disse i sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free