Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Thomas, 1838-95, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det. Han fik ogsaa Sæde i mange andre vigtige Udvalg og var
jævnlig deres Ordfører. Han var altid en flittig og dygtig Arbejder,
der med Grundighed satte sig ind i Sagerne (bl. a. fordybede han
sig i de vestindiske Forhold og tilegnede sig en virkelig Indsigt
heri), og han stræbte ved Selvstudium at vinde Kundskab om
Statsøkonomi. Mange Haande Spørgsmaal var det, som han i
Tidernes Løb kom til at give sig af med, og til hvis Løsning han
ydede sit ofte ejendommelige Bidrag.
Hvad der særlig laa ham paa Sinde, og hvad han stadig
viede sine Kræfter, var at drage Omsorg for Smaakaarsfolk og for,
hvem der ellers vare paa Livets Skyggeside. Han var 1875
Ordfører for Forslagsstillerne til et Lovudkast om Understøttelseskasser,
og han gav derved Stødet til Nedsættelse af Arbejderkommissionen
(afslog dog selv at tage Sæde i denne) samt forberedte de senere
Forslag om Alderdomsunderstøttelse. Ligeledes rejste han 1878
først Spørgsmaalet om Kreditforeninger for Husmænd og blev
senere (1883) selv Medlem af Bestyrelsen for den nørrejyske
Forening. Han var en varm Talsmand for Statstilskud til
Aandssvage-anstalterne (blev 1888 Medlem af Kommissionen herom), til
Børnehjem og andre humane Formaal, ligeledes for Forbedring af
Almueskolen og for Statshjælp til Realskolerne og til «Bondestudenterne».
End videre virkede han for Bygning af Jærnbaner i Midtjylland,
vistnok med særligt Hensyn til sin Valgkredses og sin Hjemstavn
Hernings Tarv. Som god Demokrat foreslog han 1871 tvungen
Afløsning af Len og Stamhuse, og han vilde ikke nøjes med at
give Menighederne Del i Præstevalget, men krævede ogsaa for
dem Indflydelse paa Præsternes Afskedigelse.
I sine første Rigsdagsaar var N. en af Venstres heftigste
Talere – ja maaske den bitreste - imod Ministeriet og det
national-liberale Parti, ligesom han paa Folkemøder var en af dets
ivrigste Agitatorer. Han gik endog saa vidt, at han i Jan. 1873
ligefrem udtalte sin «personlige Modbydelighed» imod at forhandle
med Hall, den samme, mod hvis Udenrigsstyrelse han 10 Aar
tidligere havde rettet sine første Angreb i «Silkeborg Avis». Han
hørte ogsaa til det Mindretal, som i Foraaret 1873 vilde nægte
Finansloven; blev snart efter Medlem af det forenede Venstres
Bestyrelse og var som saadan 1876 med at foreslaa Rigsretsanklage
mod 5 Ministre. Ikke mindre skarpt optraadte han imod
Ministeriet Estrup, i det han betegnede det som Bærer af alskens
Standsprivilegier og som Udtryk for en enkelt Klasses Magtsyge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
