Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nobel, Hans, 1657-1732, Amtmand, Godsejer - Nold, Christian, 1626-83, Theolog og Orientalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid en slet og ret Pengespekulation, og Bibliotheket blev,
som bekjendt, til sidst solgt til det store kongelige. De ikke faa
Breve fra N.s Haand, der ere trykte i Chr. Bruuns «Fr. Rostgaard
og hans Samtid» II, ere ikke ilde skrevne og indeholde flere ikke
uvigtige Oplysninger.
Blom, Forklaring ov. Hovedmatriculerings-Commissionens Arbeide (Chra. 1826).
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. VI, 177 ff.
Norske Samlinger I, 134 ff.
Bruun, F. Rostgaard I-II, passim.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. III, 155 ff.
L. Daae.
Nold, Christian, 1626-83, Theolog og Orientalist, var født
22. Juni 1626 i Højby i Skaane, hvor hans Fader, Jacob
Christensen N., var Præst (d. 1629); Moderen hed Sophie Haagensdatter.
Tidlig faderløs blev N. dog sat i Lunds Domskole, hvorfra han
1644 afgik til Universitetet i Kjøbenhavn. 1648 tog han
Bakkalavrgraden og blev 1650 Rektor i Landskrone. 1651 erhvervede han
Magistergraden, men nedlagde 1654 Rektorembedet for at fortsætte
sine Studier udenlands. I 3 Aar færdedes han nu i Tyskland (hvor
han især sluttede sig til den bekjendte Theolog J. G. Dorschæus),
Nederlandene, England og Frankrig. Det var theologiske,
filosofiske og orientalske Studier, han drev. 1657 opholdt han sig en
Tid hjemme for at faa Midler til nye Rejser, hvorpaa han igjen
begav sig til Nederlandene, hvor han s. A. i Franeker udgav
«Leges distingvendi» og 1660 «Historia Idumæa s. de vita et
gestis Herodum». 1659 besøgte han England, hvor de østerlandske
Sprog havde udmærkede Dyrkere. 1660 blev han hjemkaldt for at
overtage en Plads som Lærer for Rigshofmester Joachim Gersdorffs
Sønner. Udgav 1662 «Sacrarum historiarum et antiqvitatum
synopsis» og kaldtes 1664 til theologisk Professor ved Universitetet,
efter at han i en ejendommelig Ansøgning havde stillet sig til
Frederik III’s Disposition, lige meget om det var ved Universitetet, som
Hofprædikant, i Justitsen eller i Statstjenesten (Politikken). Ved
en særlig Begunstigelse fra Kongens Side blev han Universitetets
Rektor faa Maaneder efter, at han var bleven Professor.
Den Lykke, N. saaledes gjorde, i Forbindelse med en vis
Hensynsløshed i hans Udtalelser, vakte ham dog Fjender og bidrog
til hans Fald. Den ydre Anledning var nogle uforsigtige Exempler,
han havde brugt i sin «Logica recognita» (1666), der kunde
udlægges som fornærmelige for den da saa ømtaalige Enevælde,
bl. a. følgende Exempel paa en «probabel» Sætning: Valgte
Fyrster ere bedre end fødte. Det synes ogsaa, at han har paadraget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
