Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyerup, Rasmus, 1759-1829, Litterærhistoriker, Bibliothekar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere ved mange Lejligheder ydede ham en gavmild Støtte. Da
den hidtilværende Amanuensis Chr. Brandt (III, 3) døde, fik N.
18. Jan. 1781 kongl. Udnævnelse som hans Efterfølger ved
Bibliotheket. Lønnen, 3 Kommunitetsportioner, var vel kun ringe, men
N. var vant til at nøjes med lidt, og Moltke skaffede ham en
Gratifikation paa 150 Dlr. for den Tid, han havde tjent uden anden
Løn end Kost og Bolig hos Schlegel. I Okt. s. A. fik N. Plads
paa Borchs Kollegium, og som Disputats for samme udgav han sit
første selvstændige Skrift («de Lactantio»), der siden efterfulgtes af
saa lang en Række Bøger og Afhandlinger, at det er vanskeligt
at overskue dem alle. Hans Magisterdisputats («Spicilegium
bibliographicum», 1784) hørte til Førstegrøden af hans litterærhistoriske
Studier, der siden skulde bringe saa mange andre smukke Frugter.
1785 blev N. Decanus i Kommunitetet. S. A. fik han en Sag
i Anledning af et af ham udgivet Stridsskrift, hvis Indhold formentes
«anstødeligt» for Politiet. Sagen indbragte vel Forfatteren nogle
Ydmygelser, men endte dog uden blivende ubehagelige Følger for
ham. 1786 deltog han i Oprettelsen af Selskabet for Efterslægten,
hvilket gav Anledning til, at han fattede Planen til en Fremstilling
af de gamle Folkebøgers Indhold, et Æmne, der fra hans
Barndom havde interesseret ham. Frugten af dette Arbejde fremkom
dog først senere i hans Yndlingsbog: «Almindelig Morskabslæsning
i Danmark og Norge gjennem Aarhundreder» (1817). 1790 blev N.
Bibliothekssekretær; s. A. overtog han Redaktionen af «Lærde
Efterretninger», en paa Grund af Tidsforholdene vanskelig Opgave, saa
meget mere som N. i flere Retninger nærede temmelig radikale
Anskuelser, men som han (dog med Afbrydelser) forestod i 13 Aar.
1796 blev han extraordinær Professor i Litterærhistorie og s. A.
adjungeret og succederende Universitetsbibliothekar, med hvilke
Hverv han fra 1797 forbandt Stillingen som Regensprovst (før 1814
dog kun som Interims- eller Viceprovst). Da disse Stillinger dels
vare ulønnede, dels meget slet aflagte, maatte han være glad ved
i en Aarrække at kunne oppebære 200 Rdl. som Tilsynsmand ved
Kommunitetets Arkiv. Pladsen ved det kongl. Bibliothek opgav
han definitivt først 1804.
Da N. tidlig var kommen i Forbindelse med P. F. Suhm, hvem
han gik til Haande i hans Bibliothek, gaves der ham Anledning
til af dettes rige Haandskriftskat at udgive «Nye Samlinger til den
danske Historie» I-IV (1792-95). Samtidig udgav han
«Luxdorphiana» (1791) og «Langebekiana» (1794) og efter Suhms Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
