Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulsen, Paul Detlev Christian, 1798-1854, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælpemiddel hertil var ogsaa hans Retsformularbog (1841), der tillige
indeholder en tysk-dansk Lovkyndighedsordbog,
Det er dog den historiske Betragtning af Retten, der gaar som
en rød Traad gjennem alle P.s Skrifter. Han var begyndt som
egentlig Historiker (hans Prisskrift om Rhodus), og denne
Ungdomskjærlighed bevarede han for hele Livet. Men den faar ham dog
ikke til at glemme Retshistoriens særlige Opgave. Han betegner
selv sin Behandling af Retshistorien som «filosofisk», i det han
benytter Fortidens Ret til dertil at knytte almindelige Udviklinger,
der kunne kaste Lys over Nutidens Retsliv. Som han selv siger:
«Kun en saadan videnskabelig Behandling af Retshistorien, hvor
vi søge at opdage Aarsagerne til en vis Retstilstands Beskaffenhed,
hvor vi sammenligne den med vor nuværende og knytte hertil
filosofiske Ideer om Menneskehedens Bestemmelse, kan jeg holde
for den rigtige. Intetsigende og tørt er derimod et saadant Studium
af den ældre Retstilstand, naar man fremstiller de enkelte
Retsforhold uden indvortes Sammenhæng ...» Fra Historien føres han
saaledes altid tilbage til Nutidens faste Grund, og det er ikke mindst
det praktiske, ædruelige Blik, hvorom ogsaa nogle processuelle
Afhandlinger vidne, der giver hans juridiske Forfattervirksomhed Værdi.
Men hans historiske Syn forlener samtidig hans Retsbetragtning med
et almindelig ideelt Moment. Han ser Retten som et Led i Livets
almindelige Udviklingshistorie og ivrer derfor stærkt mod den
Isoleringstilstand, hvori Juraen og Juristerne saa ofte sætte sig over for
andre Videnskabsfag og deres Dyrkere. Selv til Theologien hævder
han i Indledningen til en Afhandling om den danske Kirkes
symbolske Bøger (1826), at Retsvidenskaben lader sig bringe i nøje
Forhold. Retfærdigheden danner nemlig kun den ydre sikrede
Tilstand, som er nødvendig, for at Menneskene kunne naa det
Kjærlighedsideal, som Theologien opstiller, og de tjene saaledes
begge Livets højeste Maal. Dette medfører ogsaa visse Krav til
Rettens Dyrkere. Som han i et Ungdomsforedrag siger: «Der
gives ingen i alle Henseender god Retslærer, med mindre han er
moralsk og elsker Menneskene». Han selv var til en vis Grad et
Vidnesbyrd om denne Sætnings Sandhed. Der gives andre juridiske
Forfattere med rigere og originalere Synsmaader end P., men faa,
der i den Grad som han have formaaet at sætte en fuldstøbt og
harmonisk Personlighed ind paa de Tanker, som de en Gang havde
grebet og erkjendt som sande. Det er dette personlige Moment,
der giver P. hans Særpræg ogsaa som Jurist.
H. Munch-Petersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
