- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
601

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Payngk, Peter Diderik (rettere Dideriksen), o. 1575-1645, Kemiker og Læge - Paysen, Matthias Friedrich, 1756-1814, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtil faa Dage før sin Død, der indtraf 12. April 1645. Medens
en stor Del af hans Virksomhed foregik i det Destillerhus, som
Kongen havde opført til ham ved Rosenborg, optraadte han dog
ogsaa som Læge. Han nød Anseelse som en i sine Fag særdeles
dygtig Mand, men i Litteraturen har han ikke gjort sig bekjendt.
Derimod haves fra hans Haand en skreven Samling af medicinske
Recepter og kemiske Formler (GI. kongl. Saml., Fol., 272). Han
var eller blev en ret velhavende Mand, der ejede sin egen Gaard
i Byen og var Aktionær i det islandske Handelskompagni. 1621
forlenedes han med et Kanonikat i Lund. Hans Enke, Cathrine
Schreiber, døde 19. Febr. 1651.

Herholdt og Mansa, Saml. t. d. danske Medicinal-Hist. I, 154 ff.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 303 f.
Chr. IV’s egenh. Breve III, 94.

C. F. Bricka.


Paysen, Matthias Friedrich, 1756-1814, Præst, blev født
paa Segelsbøl i Nykirke Sogn, Tønder Amt, 30. Dec. 1756 af
borgerlige Forældre. Han blev Student i Kiel 1775 og examineret
paa Gottorp 1779. Efter at have været Kapellan i Tønning fra
1781 kom han 1784 til Kiel som Kloster- og Garnisonspræst; 1789
blev han Præst ved Mariekirken i Flensborg. Her levede han
paa Grund af sin krasse Rationalisme i stadig Strid med Provst
Nic. Johannsen (VIII, 512); da Uenigheden udartede til
aabenbar Forargelse for Menigheden, maatte P. forflyttes og blev da
1797 Provst og Sognepræst ved Domkirken i Slesvig, hvor
Generalsuperintendent J. G. C. Adler (I, 101) tog ham under sine Vinger
og i ham fandt en beredvillig Hjælper til sin berygtede Agendes
Indførelse. De stiftede i Forening «det nordiske Selskab», hvis
Formaal skulde være «at fremme den offentlige Undervisning i
Slesvig», og hvis højeste Grundlov var «fuldkommen Uafhængighed
af al ugyldig menneskelig Avtoritet i Forstands- og
Samvittighedssager». Hensigten var let gjennemskuelig. 1803 kom han til
Kjøbenhavn som Andenpræst ved St. Petri Kirke. Her tog han
strax fat paa at søge at faa den tomme Kirke bedre besøgt ved
at fremme Kirkemusikken. En lille rationalistisk Andagtsbog fik
han ogsaa trykt her i Hovedstaden. Han døde 11. April 1814;
hans Hustru, Margrethe Caroline f. Bendixen, en Provstedatter fra
det ejderstedske, overlevede ham kun 8 Maaneder.

Erslew, Forf. Lex.
Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Fallesen, Mag. f. Religionslærere X, 745 ff.

A. Jantzen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free