- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
642

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Thomas Vilhelm, 1820-59, Tegner - Pedersen, Thorolf Frederik Paludan-Muller, f. 1858, Marinemaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og med kongelig Rundhaandethed havde givet ham 4 Aars Orlov
(1842-46) med fuld Lønning, for at han kunde uddanne sig til
Kunstner. Han blev nu Elev af Marstrand og fik Adgang til
Kunstakademiet, hvor han endog som Anerkjendelse af hans
udmærkede Tegninger strax fik Plads i Modelskolen. Marstrand
raadede ham til at gaa Akademiet fuldstændig igjennem for at faa
sikkert Herredømme over de tekniske Midler; men sammenstødende
Omstændigheder hindrede dette, saa at han vel i 1847 udstillede
nogle Malerier, medens ellers Pennetegning var det, som lykkedes
ham bedst, og som han helst hengav sig til. Maaske havde han dog
ganske helliget sig Kunsten, hvis ikke Krigens Udbrud 1848 havde
ført ham tilbage til Etaten. Han var i 1849 paa «Gefion», faldt
i tysk Fangenskab og blev i 1850 Premierlieutenant. Aaret efter
(16. April) ægtede han sit Søskendebarn Adolphine Marie Pedersen
(f. 1817 d. 1892) og delte sig fra nu af mellem sin Embedsgjerning
og den kunstneriske Virksomhed, der har givet ham et varigt Navn
som en af den danske Skoles første og aandfuldeste Tegnere.

Allerede Aaret før Krigen var han begyndt at tegne Illustrationer
til H. C. Andersens Æventyr, oprindelig til en tysk Oversættelse
af disse: senere knyttedes de ogsaa til en dansk Udgave.
Dette Arbejde fortsatte han i sin lille Officersbolig i Nyboder under
et stille, lykkeligt Familieliv, der kun formørkedes af hans stedse
tiltagende Sygelighed. Ved et sjældent Held var netop dette Værk
tilfaldet ham, saa ganske smeltede hans Livsopfattelse i disse let
og rask hentegnede Illustrationer sammen med Aanden i Andersens
Æventyr. Desto værre er i ikke faa en Del af den kunstneriske
Finhed gaaet tabt ved Datidens Reproduktionsmaade. Det lykkedes
ham at udføre Tegningerne til 3 smaa Bind, der gjorde overordentlig
Lykke som en fint forstaaende Fortolkning af de Fantasibilleder,
der havde foresvævet Digteren, og da Døden afbrød hans Værk,
fortsattes det af L. Frølich. Efter at han i 1856 havde været
næstkommanderende paa et Togt med Korvetten «Thor», sygnede han
hen og døde 13. Marts 1859.

Illustr. Tid. I, Nr. 27.
Ude og Hjemme III, 469.
Weilbach, Nyt Konstnerlex.

Ph. Weilbach.


Pedersen, Thorolf Frederik Paludan-Müller,
f. 1858,
Marinemaler. Thorolf P., Søn af ovennævnte Marinelieutenant Th. Vilh. P.,
er født i Kjøbenhavn i. Maj 1858. I 1883 afgik han fra
Kunstakademiet efter Aaret i Forvejen at have debuteret paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free