- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
643

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Thorolf Frederik Paludan-Muller, f. 1858, Marinemaler - Pedersen, Viggo Christian Frederik Vilhelm, f. 1854, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foraarsudstillingen som Figurmaler; længe varede det dog ikke, før han
saa godt som udelukkende kastede sig over Marinemaleriet, og paa
dette Fags Omraade har han udfoldet en ikke ringe Produktivitet.
1885 fik han den Neuhausenske Præmie for «Skibe i Kattegat,
Mærssejlskuling»; 1895 erhvervede Nationalgalleriet hans store og
virkningsfulde «Brede Sejl over Nordsjø gaar». 17. Juni 1887 ægtede
han Karen Margrethe Janssen (f. 1859), Datter af Sognepræst C. E. J.
Efter Gullichs Død (1895) blev han, efter foregaaende Studier i
Udlandet, ansat som Dekorationsmaler ved det kongl. Theater.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.


Pedersen, Viggo Christian Frederik Vilhelm,
f. 1854, Maler.
Viggo P., ældre Broder til ovennævnte Thorolf P., er født i
Kjøbenhavn 11. Marts 1854. Samtidig med at han var Elev af
Akademiet, malede han under P. C. Skovgaard, senere under la Cour,
og af disse Kunstnere vise de Landskabsbilleder, han fra 1875
udstillede, stærk Paavirkning. Flere af hans første Arbejder bleve
kjøbte af Kunstforeningen, og i 1877 fik han den Sødringske
Opmuntringspræmie for «Uden for et Bryggers». I Foraaret 1881 rejste
han til Paris og modtog der meget stærke Indtryk af den moderne
franske Landskabskunst; de viste sig tydeligst i det bredt og
livfuldt malede og i høj Grad virkningsfulde «Opkjørt Vej under
gamle Træer», der 1882 erhvervedes af Nationalgalleriet ligesom
senere «Solskin i Dagligstuen» (1888) og det store, stemningsrige
«Ved Nattens Frembrud» (1890), der paa Udstillingen var blevet
hædret med Aarsmedaillen. Flere Gange var han i Paris og Italien
med Understøttelse fra Akademiet; af ikke ringe Betydning for
ham blev hans Ophold i Sora i Kampanien, hvor han levede
sammen med Joakim Skovgaard. I de senere Aar har P. udført
ikke faa større og mindre Friluftsbilleder, i hvilke Figurer spille
en fremtrædende Rolle, saaledes det store «Isak ser Rebekka
komme» og «Duet», samt Interiører med Figurer, som «Mariæ
Bebudelse »; i det hele har han malet ikke faa bibelske Billeder,
udmærkede ved inderlig og alvorlig Følelse, en ejendommelig
Storhed i Kompositionen og rig koloristisk Virkning. – Han ægtede
21. Marts 1884 Elisabeth Bella Marie Borup, Datter af Sognepræst
J. Th. B.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
S. Müller, Nyere Malerkunst.

Sigurd Müller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free