- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
147

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Plessen, Carl Adolf, 1678-1758, Statsmand og Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konseillet, efter først at have raadet Kongen til at hæve Landmilitsen,
i Overensstemmelse dermed senere bekæmpede dens Gjenoprettelse,
hvilken Løvenørn derimod af militære Grunde stærkt ønskede.
Kongen fulgte Krigsministeren (jvfr. X, 620), og det alvorlige
Nederlag, Konseillet her led, ramte P. følelig.

Samtidig mærkede han, ligesom Konseillets andre Medlemmer,
at deres Stilling var truet ved den Indflydelse, Kongens
Svigermoder, den intrigante Markgrevinde af Baireuth, dels personlig,
dels gjennem Datteren Dronning Sophie Magdalene udøvede paa
Christian VI. Her spillede det religiøse sikkert ind. P. s
Religiøsitet havde vistnok en noget pietistisk Farve, og han stod en
Tid lang Herrnhuternes Fører, Grev Zinzendorf, personlig nær; men
han holdt dog ligesom Broderen og Rosenkrantz for meget paa
den bestaaende Statskirke til at finde Behag i Pietisternes Stormløb
imod denne, og derved forbitrede han den pietistisk ivrige
Markgrevinde. Hertil kom nogle uheldige Sider ved hans Personlighed.
Hvor tiltalende det end er i ham at se en selvstændig Adelsmand,
der tillod sig at have en Mening ogsaa over for den enevældige
Konge, saa var dette viljestærke hos ham tilsat med en betydelig
Selvfølelse, og han kunde være baade lunefuld og opfarende i sin
Maade at være paa. Som han derved stødte adskillige andre fra
sig, saaledes gjorde det ham lidet skikket til at omgaas en Konge,
der i den Grad som Christian VI satte Pris paa en «submis»
Holdning hos sine høje Embedsmænd. Det hjalp ikke, at han
havde en Støtte hos den af Kongen højt skattede Prinsesse
Hedevig, han følte sig dog, pirrelig som han var, snart saa ilde ved
sin Stilling, at han allerede 27. April 1733 tog sin Afsked fra
Konseillet.

Bruddet imellem ham og Kongen havde været saa stærkt, at
han, om han end beholdt sin Titel som Overkammerherre, stedse
vedblev at være ilde anskreven hos Christian VI, der i ham saa
vel som i Broderen saa hemmelige Modstandere; han kaldte dem
og deres Venner «en Bande», og et nyt Sammenstød med Kongen
førte til, at denne fratog ham den Pension, han havde givet ham,
da han forlod Konseillet. Det synes som en Følge af disse
Forhold at have været ganske uden Grund, naar der senere blev talt
om, at P. havde Udsigt til atter at faa noget at sige hos
Christian VI. Derimod er det sikkert nok, at han strax efter
Frederik V’s Tronbestigelse har gjort Skridt for igjen at vinde Indflydelse,
han raadede da den unge Konge til at gjøre en Del Forandringer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:35 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free