- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
148

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Plessen, Carl Adolf, 1678-1758, Statsmand og Godsejer - v. Plessen, Christian Ludvig, 1676-1752, Statsmand og Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade i smaat og stort; men Forsøget faldt uheldigt ud, og han
maatte trække sig tilbage til sine vante private Sysler.

Sandt at sige behøvede han ikke derfor at være ledig. Den
betydelige Formue, han havde arvet efter sin Fader, havde han
forstaaet at forøge i Tidens Løb, og han døde som en af Landets
største Godsejere; han ejede baade Førslev, Harrested, Gunderslevholm,
Saltø, Kastrup, Fuglebjærg og Fodby i Sjælland foruden
Dronninglund i Jylland.

P. hører ikke til de Herremænd, der have været med at bryde
Banen for Landboreformerne; men han har sat sig et smukt Minde
ved sin Iver for at fremme Skoleundervisningen hos sine Bønder.
Baade oprettede han 16 Almueskoler, og han vaagede ved flittige
Besøg i dem over, at Undervisningen blev ledet paa forsvarlig
Maade. Til dette Træk knyttede der sig, da han døde, et andet
smukt Minde om ham, nemlig om at han var en i høj Grad
godgjørende Mand. Da han, som ovenfor omtalt, var ugift, gik hans
Godser efter hans Død, der indtraf 30. Jan. 1758, over til hans
ndfr. nævnte Broder C. L. v. P.s Børn.

Brasch, Vemmetoftes Hist.
E. Holm, Danmarks og Norges Hist. 1720-1814, 1. og 2. Del.

E. Holm.


v. Plessen, Christian Ludvig, 1676-1752, Statsmand og
Godsejer, var født 10. Dec. 1676 og ældre Broder til den ovfr.
omtalte Carl Adolf v. P. Efter at han havde nydt samme
Opdragelse som Broderen og bl. a. sammen med denne opholdt sig
ved Universitetet i Leiden for at uddanne sig der, blev han (1696)
ansat som Kammerjunker hos Christian V’s yngste Søn, Prins
Vilhelm, paa samme Tid som Broderen knyttedes til Prins Carl; men
han forlod snart Hoftjenesten for at slaa ind paa Embedsbanen.
Ikke mere end 26 Aar gammel blev han (1702) Stiftamtmand i
Aarhus Stift, hvor han virkede i 23 Aar. Han maa have gjældt
for en energisk og dygtig Embedsmand, thi 8. Okt. 1725 kaldtes
han fra denne Stilling til at blive Medlem af Konseillet. Under
de sidste Aar af sit Liv i Aarhus havde han staaet i nøje
Forbindelse med Ivar Rosenkrantz, der siden 1723 havde været
Stiftamtmand i Viborg og i sit andet Ægteskab var gift med en
Søsterdatter af ham. P. spillede en ret fremragende Rolle i Konseillet,
hvis dygtigste Medlem han aabenbart var, og de udenlandske
Diplomater lagde ikke ringe Vægt paa hans Udtalelser om den
udenrigske Stilling. Ogsaa viste Frederik IV ham Anerkjendelse ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free