Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel-Plessen, Wulf Heinrich Bernhard Greve, 1809-76, Diplomat - Plett, Peter, 1766-1823, Skolelærer og Vaccinator - Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar han passerede et Værelse, i hvilket Kongens Portræt hang,
standsede han, naar han efter Antallet af de tilbagelagte Skridt
vidste, at han befandt sig paa Højde af Kongens Billede, gjorde
Front foran det og bukkede dybt, før han gik videre. – Han
havde efterhaanden modtaget alle de Æresbevisninger, som kunde
gives ham: Danebrogsstorkorset 1852, Gehejmekonferensraadstitelen
1856, Elefanten 1862, og den svenske Konge havde givet ham
Serafimeren 1868.
P. Vedel.
Plett, Peter, 1766-1823, Skolelærer og Vaccinator,
fødtes i Klein-Reide(?) i Slesvig, var i sin Ungdom Huslærer hos Landmænd
i det østlige Holsten, hvor der den Gang baade hyppig af Læger
foretoges Inokulation af Koppevædske (Variolation), og tillige hyppig
hos Kvægbesætningerne fandtes Kokopper, hvis beskyttende Evne
mod Koppesmitte – navnlig tydelig hos Malkepigerne –
Landbefolkningen havde begyndt at faa Øje for. Herved førtes P. paa
den nye og geniale Tanke i Steden for Vædske af Menneskekopper
(Variolæ) at benytte Kokoppevædske til Indpodning, og da
Koppesmitte netop truede, foretog han 1791, 5 Aar før Jenners
verdensberømte første Vaccination, i al Stilhed en saadan Indpodning paa
sine Elever, Børn af en Forpagter Martini paa Hasselburg under
Godset Wittenberg. Kokopperne sloge godt an, og Børnene viste
sig derefter uimodtagelige for Koppesmitte; men Sagen ænsedes
ikke. Da P. i de følgende Aar havde gjennemgaaet sit
Lærerkursus paa Seminariet i Kiel og derefter var bleven ansat i
Probsteier-Hagen, virkede han her (1802) sammen med sin ihærdige
Præst og Stedets Læge for Udbredelse af Vaccination, som nu var
bleven bekjendt og skattet ved Jenner. Med sin Præst flyttede P.
senere til Schønberg Sogn, hvor han blev ansat som Lærer i
Landsbyen Stakendorf, og her døde han 1823. Han efterlod en Enke
med flere Børn i meget trange Kaar; Lærerenkekassen i Altona,
i hvilken han var Interessent, gik nemlig fallit. Enken døde
først 1853.
Nord. Archiv f. die Natur- u. Arzneiwissenschaft III, 2, 61.
Neue Schl.-Holst. Prov.-Berichte 1815, S. 77 ff.
Bibl. f. Læger 4. R. XV, 334 ff.
Ugeskr. f. Læger 5. R. I, Nr. 24
J. Petersen, Kopper og Koppeindpodning S. 209 f.
Jul. Petersen.
Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker,
født 29. Okt. 1813 i Kolding, var Søn af Adjunkt, senere
Overlærer, ved Kolding Latinskole Chr. Fr. P. og Caroline Parmone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
