- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
193

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Podebusk (Putbus), Moritz Friherre, 1633-1700, Godsejer - Podebusk, Predbjørn, -1541, til Vosborg, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Podebusk (Putbus), Moritz Friherre, 1633-1700, Godsejer,
var en Søn af ovfr. nævnte Henrik P., fødtes 3. Nov. 1633 paa
Kjørup og udnævntes 1656 til Hofjunker. 1661 holdt han Bryllup
med Margrethe Juul, Datter af Malte J. (VIII, 637). Efter
Svigerfaderen arvede han Gjessinggaard og Birkholm og ophøjedes
sammen med sin ældre Broder Rudolf Abraham P. (f. 1629 d. 1716)
til Kjørup til Friherre 4. Jan. 1672, i hvilken Anledning
Hovedgaarden Skovgaard eller Egebjærg i Odense Amt oprettedes til et
Baroni under Navnet Einsiedelsborg. 1676 kjøbte han end videre
Holbæk Slots Ladegaard, som han dog allerede 1684 tillige med
Birkholm maatte sælge til Oberst v. Vietinghof. Hans Pengesager
vare overhovedet i tarvelig Forfatning, og han maatte senere
pantsætte Gjessinggaard for at tilfredsstille sine Kreditorer. P. døde
12. Okt. 1700 paa sin Gaard i Odense kort efter sin Hustru.

V. Loebe, Mitth. zur Genealogie u. Gesch. des Hauses Putbus (1895) S. 51.
Ny kgl. Saml., Fol., 1363 b.

Louis Bobé.


Podebusk, Predbjørn, –1541, til Vosborg, Rigsraad, var
Søn af Hr. Claus P. til Vosborg og Fru Jytte Moltke og maa være
født omtr. 1460. Efter sin Fader arvede han Vosborg i Jylland og
Kjørup i Fyn (Skam Herred); ved sit første Giftermaal, med Vibeke
Eriksdatter Rosenkrantz, Datter af den bekjendte Rigshofmester
Erik Ottesen R., kom han i Besiddelse af Bidstrup i Jylland
(Middelsom Herred) og forskjellige Pantelen. Efter sin første Hustrus
Død ægtede han, omtr. 1512, en rig Enke, Fru Anne Mouridsdatter
Gyldenstjerne, der som eneste Datter af den rige Rigsraad Mourids
Nielsen G. (VI, 392) havde arvet Aagaard i Vendsyssel med stort
Godstilliggende og Bregentved i Sjælland, og som efter sin første
Mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skaane (IX,
526), var kommen i Besiddelse af Karsholm i Skaane. Alle disse
Ejendomme kom P. P. i Besiddelse af og blev saaledes en af de
rigeste Mænd i Landet, maaske heri alene overgaaet af Hr. Mogens
Gjøe.

Under alle disse Forhold viste P. P. sig som en raa, voldsom
og egenraadig Mand, der lige fra sin første Færd havde en Mængde
Ejendomstrætter med sine egne eller sine 2 Hustruers Slægtninger.
Som Katholik af den gamle Skole oprettede han talrige Sjælemesser
rundt omkring for sig og sine Hustruer; men samtidig hermed var
han overordentlig gridsk efter Gods, selv om denne Gridskhed gik
ud over Kirken. I Besiddelse af Hr. Niels Bugges gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:22 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free