- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
210

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Christian Jochum, 1739-1807, Korttegner - Pontoppidan, Dines, 1814-79, Præst - Pontoppidan, Erik, 1698-1764, Biskop og Prokansler, theologisk, historisk og sproglig Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naive Fremstillingsmaade, og hans Kort udmærke sig ved Smag,
Klarhed og Overskuelighed, hvilket er saa meget mere
anerkjendelsesværdigt, som det norske Fjældterræn er særdeles vanskeligt
at fremstille. Hvert af de 3 ovenfor nævnte Kort ledsagede P.
med en Bog, der indeholder en Forklaring over Udarbejdelsen og
en Del geografiske Oplysninger. Af disse Skrifter fremgaar det,
at han omhyggelig og kyndig har benyttet, hvad der af
videnskabelige Forarbejder kunde skaffes til Veje, og at han med Flid
og Omtanke har samlet og sammenarbejdet det ufuldkomne og
uensartede Kortmateriale, der forefandtes.

Nyerup, Lit. Lex.

E. C. Rasmussen.

Pontoppidan, Dines, 1814—79, Præst, Søn af Sognepræst i
Damsholte Børge P. (d. 1854) og Mette Marie f. Jansen, er født
paa Bogø, Præstø Amt, 11. Marts 1814. Han dimitteredes fra
Nykjøbing paa Falster 1832, tog theologisk Embedsexamen 1837 og
blev efter at have været Huslærer Lærer ved Borgerdydskolen paa
Christianshavn 1839. Som Skibspræst paa «Bellona» gjorde han
1840—41 et Togt til Sydamerika omkring Kap Horn. 1843 blev
han resid. Kapellan ved Domkirken i Ribe og Sognepræst for Sem,
1856 Sognepræst for Trinitatis Kirke i Fredericia og Vejlby, 1863
for St. Mortens Kirke i Randers. — 1844 ægtede han Birgitte
Christine Marie Oxenbøll (f. 1824 d. 1888), Datter af Justitsraad,
Byfoged M. O. i Vordingborg. Han døde 31. Maj 1879. Mellem
hans Børn ere de ndfr. nævnte: Erik Jansen, Henrik, Knud Børge
og Morten Oxenbøll P. — P. sluttede sig til den grundtvigske
Retning, uden dog at høre til dem, der i den Henseende gik
yderligst. Han har udgivet enkelte Prædikener og flittig deltaget
i kirkelige Forhandlinger ved Smaaskrifter og Artikler i Tidsskrifter
og Blade. Saaledes skrev han 1853 en «Vejledning til Bedømmelse
af Opvækkelsen i vore Dage», hvori han advarede mod den
pietistiske Indsnævring af Livet og formanede til ikke at sætte det
menneskelige til Side. I «Kirkehist. Saml.» I har han meddelt
«Aktstykker af H. A. Brorsons Liv og Virken som Biskop i Ribe». —
Han var «en stræng og alvorlig Mand, men hjærtensgod som faa».

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.

Pontoppidan, Erik, 1698—1764, Biskop og Prokansler,
theologisk, historisk og sproglig Forfatter, er født 24. Avg. 1698 i
Aarhus og Søn af nedennævnte Stiftsprovst Ludv. P. (d. 1706). Efter at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free