- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
221

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Erik Eriksen, 1616-78, Biskop, sproglig Forfatter - Pontoppidan, Erik Jansen, f. 1847, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man ikke uden Grund har talt om «Blodtheologien». P. er en
Forløber herfor; allerede Titlerne paa nogle af hans Skrifter tyde
hen derpaa: «Gudelige og gavnlige Betænkninger over vor Frelsers
Jesu Christi hellige og højværdige Bloddaab» (1653) og «Teratologia
s. Appendix, d. e. kort Forklaring over de Tegn, som skete i og
efter vor Frelsers Jesu Christi Lidelse» (1653). Af hans efterladte
og utrykte Skrifter omtales med særlig Ros hans temmelig udførlige
«Ethica sacra» som et i det hele interessant Arbejde, der røber
megen Lærdom. Men som theologisk Forfatter har han efterladt
mindre Spor end som Sprogmand.

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 221 ff.
Kirkehist. Saml. 4. R. II, 231 ff.
Daae, Trondhjems Stifts geistl. Hist. S. 124 ff.
Brandt og Helveg, Den danske Psalmedigtning I, 45 f. (Levnedsløbene).
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., III, 137.

Vilh. Bang.

– I dansk Sprogvidenskab har E. E. Pontoppidan gjort sig
berømt ved sin «Grammatica Danica», den ældste danske Grammatik,
der findes. Han har begyndt derpaa, om ikke før, saa kort efter
sin Hjemkomst fra Udenlandsrejsen 1643. Men den saa først Lyset
1668. Den er skreven paa Latin. – P.s danske Grammatik er en
Frugt af videnskabelig Sans og Drift forenet med Fædrelandskjærlighed.
Han vilde skabe et dansk Sidestykke til de Grammatikker
over levende Sprog, der allerede fandtes, og han vilde hæve
Modersmaalets Anseelse og Dyrkelse. Hans Forstaaelse af Sprogudvikling
og Sprogslægtskab udmærker sig ikke fremfor Samtidens almindelige;
men Etymologi og Sprogsammenligning indtage ingen fremherskende
Plads. Det rige og velordnede Indhold er hentet fra Sproget, som
det levede i Litteratur og i Folkemunde. Om det 17. Aarhundredes
Talesprog giver P.s Grammatik Oplysninger, som man nu vanskelig
vil kunne finde andensteds.

P. K. Thorsen.


Pontoppidan, Erik Jansen, f. 1847, Læge.
Han fødtes i Ribe 16. Juni 1847 som en Søn af ovennævnte Pastor Dines P. og
blev Student fra Randers Skole 1865. 1872 tog han Lægeexamen
og var i de følgende Aar Reservelæge i Søværnet og Kandidat
ved Kommunehospitalet. 1876 fik han Doktorgraden for en
Afhandling «Om Lupus». 1876-81 var han Kommunelæge paa
St. Thomas, 1882 nedsatte han sig i Kjøbenhavn som Specialist i
Kjøns- og Hudsygdomme. 1882-85 var han tillige Reservelæge
ved Kommunehospitalets 4. Afdeling og virkede samtidig som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free