- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
222

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Erik Jansen, f. 1847, Læge - Pontoppidan, Henrik, f. 1814, Handelsmand, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Privatdocent ved Universitetet. 1887 udnævntes han til visiterende
Læge ved Kjøbenhavns Politi. Foruden sin Disputats og Tidsskriftsafhandlinger
har han udgivet: «Hudens og Haarets Pleje, populært
fremstillet med Illustrationer» (1887, flere Oplag). «Hudsygdommene
og de veneriske Sygdomme» (1890), en meget benyttet og
paaskjønnet Lærebog, «Therapevtiske Meddelelser» (1891) paa
Grundlag af 10000 behandlede Sygdomstilfælde og «Om offentlige
Foranstaltninger mod Syfilis» (1899), et særdeles velskrevet Indlæg i
Prostitutionsspørgsmaalet. – 1886 ægtede han Johanne Jensine
Hansen, Datter af Kapitajn Ernst Meitzner H.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Jul. Petersen.


Pontoppidan, Henrik, 1814-1901, Handelsmand, Godsejer.
P. er født i Rær ved Hanstholms Fyr ved Thisted 21. Marts 1814. Hans
Forældre vare Sognepræst Børge P. og Mette Magdalene f. Glahn.
I en Alder af 3 Aar mistede han sin Fader og kom i Huset hos
Toldinspektør Langeland i Thisted. Efter Skoletiden kom han en
kort Tid til Søs og derefter i Lære hos Handelshuset M. W. Sass
i Kjøbenhavn. Yderligere Handelsuddannelse fik han i Altona og
Manchester, og 8. April 1841 etablerede han sig som Kjøbmand i
Hamborg. Han ejede den Gang aldeles intet, og hans hele
Driftskapital var nogle faa Tusend Daler, som han havde laant. I
Begyndelsen bestod hans Forretning væsentlig i, at han var
Kommissionær for danske Kornhandlere, men hans Energi og
merkantile Dygtighed skaffede ham snart et større Virkefelt, og
Forretningen udviklede sig efterhaanden til en meget omfattende
selvstændig Varehandel. Hertil knyttede sig ogsaa Pengeforretning,
i det P.s Firma i Lighed med adskillige andre større hamborgske
Handelshuse blev Bankier for danske Kjøbmænd, ligesom han ogsaa
udførte Forretninger for Nationalbanken og for det danske
Finansministerium. Nogle Aar efter Forretningens Oprettelse optoges
Regnar Westenholz (senere Finansminister) som Kompagnon, og da
denne 1848 flyttede til London og der oprettede en Forretning,
vedbleve de 2 Forretninger at være forbundne, men denne
Forbindelse ophævedes, efter at Westenholz havde bosat sig i Danmark,
og hans Broder Anders havde overtaget den engelske Forretning.
Paa senere Tidspunkter har P. haft andre danske som Associéer i
Forretningen, bl. a. W. Th. Malling (nu bosat i Kjøbenhavn). –
P. ægtede 12. Sept. 1844 Clare Averdieck (d. 7. Jan. 1877), Datter
af Assurandør A. Af hans Sønner ere de 2 nu Ledere af hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free