Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rahbek, Knud Lyne, 1760-1830, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Form. I sin æsthetiske Theori blev han omtrent staaende ved
Lessing, Eberhard, Engel og Eschenburg, i sin Filosofi ved
Mendelssohn. Med Kant, som lidt efter lidt kom paa Mode her
hjemme, var han kun lidet kjendt, som han overhovedet kun lidet
var anlagt for filosofisk Granskning.
I den Periode, R. kalder «sit Livs Krisis» (1790-97), traadte
han i Forbindelse med «det norske Selskab». Her fandt han
Ungdommelighed og Ligegladhed i Modsætning til «Dreiers Klubs»
«Mandsinteresse for Borgeranliggender». Her fremmedes meget
hans Lyst til Visedigtning, som egentlig var hans Hovedbegavelse.
Hans alle Vegne anvendte Drikkesange gjorde ham meget populær;
der var Godmodighed, Friskhed og Munterhed i dem, og i sjælden
Grad forstod han at variere sine Themaer, at anvende Billeder og
med versifikatorisk Lethed forme det altsammen. I sine Viser
priste han Nydelsen af Øjeblikket og Tilsidesættelsen af unyttige
Bekymringer.
At R.s Formuesforhold stadig vare uheldige – hvilket han
for Resten selv ikke tog sig videre nær –, laa til en vis Grad i
hans Godgjørenhed over for Venner og saa i hans for en Skribent
ikke praktiske Princip, at man egentlig ingen anden Belønning
end den moralske skulde søge ved litterære Arbejder. Han følte
paa dette Tidspunkt, at der maatte raades Bod paa hans Fattigdom,
og besluttede sig til at udgive «Den danske Tilskuer», efter
engelsk Forbillede. Dette Tidsskrift udkom uafbrudt fra 1791-1808
med et halvt .Oktavark hver Mandag og Torsdag. Som dets
Fortsættelse udgav han «Sandsigeren» (1811), «Tilskueren» (1815-22)
og «Tilskuerne» (1823). De 10-12 første Aargange heraf have
– ligesom «Minerva» – gjort Epoke i vor Litteratur. Det havde
en æsthetisk-moralsk Tendens. Alle mulige Æmner bleve deri
behandlede livlig og interessant; uden at nævne Personer revsede
det godmodig og vittig, baade med Satire og Hjærtelighed, men
uden det egentlig dybt aandige i sit Præg. R. viste sig her som
en kyndig Folkeleder og Opdrager og udøvede noget af Lystspildigterens
Indflydelse, dog altid under en fredsommelig Form; thi
nødig vilde han lægge sig ud med nogen, fast eller konsekvent i
sine Anskuelser var han ikke, og han manglede Dristighed. Hans
Venner gave ham gode Ideer, selv opsøgte han saadanne i
udenlandske Tidsskrifter, han vidste, hvad der faldt i Publikums Smag,
og han lokaliserede med Lethed. Hans sjældne Hukommelse
gavnede ham meget, og naar han ikke selv skrev, hjalp hans talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
