- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
374

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramel, Henrik, -1610, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gjentagelse af det Løfte, han allerede havde aflagt Aaret i Forvejen,
at blive i Danmark, saa længe han levede; samtidig naturaliseredes
han som dansk Adelsmand. 1586 gik han som Afsending til
England og nævnes 1587 som Indehaver af Provstiet ved Lunde
Domkirke. Ved Siden deraf forsømte han dog ikke helt sine tidligere
Forbindelser; han støttede saaledes Sigismund af Polens Kongevalg i
Polen 1587 og fik Aaret efter til Belønning derfor Brev paa nogle
Godser i dette Land. I Danmark stod han i dette Øjeblik, skjønt
saa nylig knyttet til det, som en af de anseteste og indflydelsesrigeste
Personligheder. Med en politisk Erfaring og en diplomatisk
Kundskab, der langt overgik de andre danske Statsmænds, og som
han havde Lejlighed til at udnytte som Forstander for det tyske
Kancelli, forbandt han særlig en Veltalenhed og Forhandlingsevne,
der imponerede de fremmede Afsendinger, som kom her til Landet.
Men desuagtet var der voxet en kraftig Modstand op imod ham,
fordi han, den fremmede, havde Overtilsynet med den udvalgte
Konges Opdragelse. Da hans mægtige Beskytter Frederik II var
død i April 1588, vovede denne Modstand sig frem; ved Kongens
Begravelse i Juni fordrede Adelen hans Afsættelse som Prinsens
Hofmester. Rigsraadet afviste dog dette Krav, og endnu syntes
hans Stilling urokket. Særlig stod han nøje knyttet til Enkedronning
Sophie; han var i Formynderregeringens første Aar hendes vigtigste
Raadgiver og Hovedrepræsentant, navnlig i alt, hvad der angik
Forholdene i Hertugdømmerne og hendes Planer med Hensyn til
disse; saaledes førte han i Juni 1588 Forhandlingerne med de
holstenske Raader i Kjøbenhavn og var gjentagne Gange (1588 og
1590) Afsending til Landdagene. Men Adelens Modstand imod
ham var ikke kuet; da en Reaktion mod Frederik II’s Tid delvis
sejrede paa Herredagen i Kolding i Avg. 1590, blev det ogsaa et
Nederlag for ham, der maatte nedlægge sin Hofmesterstilling. Dog
vedblev han at staa i Spidsen for det tyske Kancelli og fik Aahus
Len i Skaane frit mod at tjene i Kancelliet uden Løn. Endnu en
Tid var han ogsaa Enkedronningens Raadgiver. Men da det kom
til et Brud mellem hende og Rigsraadet, og Enkedronningens
Udsigter til Sejer formindskedes, søgte han andre Veje for at holde
sig oppe. Han nærmede sig Raadet og blev dettes Talsmand i
Hertugdømmernes Sager, skjønt dets Politik her netop var afgjort
fjendtlig mod Sophies; han førte saaledes Ordet paa Landdagen i
Flensborg i Sept. 1593, hvor den udvalgte Konge udfordrede sin Moder
ved at forlange hendes Nedlæggelse af Formynderskabet; samtidig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free