- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
375

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramel, Henrik, -1610, Rigsraad - Ramel, Henrik, 1601-53, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fik han skjænket den kongelige Hovedgaard Fovslet i Nordslesvig.
Men ikke saa snart viste der sig Udsigter til Forlig mellem Moder
og Søn, før han blev virksom for et saadant, og da det var blevet
til Virkelighed, fik han ogsaa sin Belønning, i det han i Juni 1596,
ved Formynderregeringens faktiske Ophør, blev optaget i
Rigsraadet.

I den følgende Tid benyttedes han meget i diplomatiske Ærender.
Saaledes var han 1597 Medafsending til Markgrev Joachim Frederik
af Brandenborg for at bejle for Christian IV til Anna Cathrine og
undertegnede Ægteskabskontrakten i Avg., 1599 var han Gesandt
til Sverige, 1600 sendtes han til Emden for at forhandle med
engelske Afsendinger, 1603 fulgte han Kongen til Hyldingen i Hamborg,
s. A. var han i England til Jacob I’s Kroning og ledsagede 1606
sin Konge sammesteds hen. Kongen viste ogsaa sin Interesse for
ham ved 1598 at støtte hans Gjældskrav i Polen. Han fik 1597
Villands Herred i Forlening og vides at have drevet Handel paa
Spanien, men om hans egentlige Indflydelse paa Regeringssagerne
i Christian IV’s første Tid tie Kilderne. Han døde i April 1610.
Han havde 1. Febr. 1589 ægtet Abel Rantzau, Datter af Daniel R.
til Søgaard; efter hendes Død i Foraaret 1596 giftede han sig 29.
Juli 1599 med Else Henriksdatter Brahe (d. 1619).

Erslev, Aktst. t. Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I.
Lund, Chr. IV’s Skib p. Skanderborg Sø.

J. A. Fridericia.


Ramel, Henrik, 1601-53, Rigsraad, Søn af den ovfr. nævnte
Henrik R., er født paa Bækkeskov 28. April 1601. 1611, Aaret efter
hans Faders Død, blev han af Moderen sendt til den ansete Skole
i Stolpe i hans Stammeland Pommern, studerede derefter 1616-19
ved Universiteterne i Greifswald og Jena og ved Adelskollegiet i
Tübingen og kom tilbage til Danmark 1620. Derpaa tiltraadte han,
der tidlig roses for sin Begavelse, det følgende Aar en længere
Udenlandsrejse til Nederlandene, Frankrig, Spanien (her i Følge
med den danske Afsending Christian Thomesen Sehested) og Italien.
Han vendte hjem 1625 og var 1626-27 ansat i det danske
Kancelli; tillige var han Sekretær hos den udvalgte Prins Christian.
1627 var han første Gang befuldmægtiget for den Skaanske Adel
ved et Stændermøde i Odense, og lignende Hverv overdroges ham
ofte i den følgende Tid. Fra 1633-36 var han Landsdommer i
Skaane og som saadan forlenet med Froste Herred og Heinekirke
1639 blev han valgt til Landkommissær i samme Provins, hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:35 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free