- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
383

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramsøe, Emilio Wilhelm, 1837-95, Musikdirigent og Komponist - Ramus, Christian, o. 1687-1762, Biskop - Ramus, Christian, 1765-1832, Numismatiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Ramus, Christian, o.1687-1762, Biskop, er født i Febr.
1687 (eller 88) i Throndhjem, hvor Faderen, ndfr. nævnte Melchior
R., var Lector theol. R. blev Student fra Throndhjem 1707 og
studerede først Medicin, men af økonomiske Grunde valgte han
senere det theologiske Studium og tog sin Embedsexamen 1710.
Allerede 1711 under Pesten fik han gejstlig Ansættelse i Kjøbenhavn,
førend han endnu havde naaet den Alder, Loven kræver,
først som Hjælpepræst ved Garnisons Kirke, hvor Sognepræsten
var bortrejst af Frygt for Sygdommen, og dernæst som Kapellan
ved Holmens Kirke, hvor hans Formand var død af samme Sygdom.
1720 blev han Meddirektør ved de fattiges Væsen, 1728 Præst
i Vordingborg, Provst over Baarse Herred og Konsistorialassessor.
1730 kaldtes han atter tilbage til Hovedstaden som Præst for
Helliggejstes Menighed, der efter Branden 1728 holdt sin
Gudstjeneste i Holmens Kirke, og efter at han igjen var indtraadt i
Bestyrelsen for Fattigvæsenet, gjorde han sig fortjent ved at arbejde
paa at afhjælpe den store Nød, der var fremkaldt ved Branden,
ligesom han ogsaa søgte at fremme Almueundervisningen igjennem
en udvidet Katekisation. 18. Jan. 1732 udnævntes han til Biskop
over Fyns Stift. R. var ikke Pietist, men de filanthropiske
Bestræbelser, der udgik fra Pietismen, støttede han fuldt ud. I
Odense bar han særlig Omhu for Skole- og Hospitalsvæsenet. Han øgede
deres Midler og udvidede deres Virksomhed, og igjennem en udstrakt
Godgjørenhed satte han sig et smukt Minde. I sine sidste
Aar led han af Stær og var en Tid lang ganske blind, indtil han
ved en heldig Operation gjenvandt Synet paa det ene Øje. Han
døde 14. Dec. 1762, kort efter at han havde faaet sin Søn Jacob
(s. ndfr.) udnævnt til Vicebiskop. Han ægtede 1. (1712) Magdalene
Cathrine Gosbruch (d. 1713), en kjøbenhavnsk Bryggerdatter; 2. (1713)
Elisabeth Holst (d. 1730), Datter af Tøjhusskriver Jac. Nielsen; 3.
(1735) Sophie Seidelin (d. 1741), Datter af Konferensraad Hans S.
og Enke efter Præsten I. Brinck (III, 59).

Giessing, Jubel-Lærere I, 514 ff.

S. M. Gjellerup.


Ramus, Christian, 1765-1832, Numismatiker, var Søn af
Provst Christian R., Præst i Maribo, senere i Stokkemarke (f. 1725
d. 1794), og dennes 2. Hustru, Barbara f. Thestrup (f. 1732 d. 1771),
og blev født i Maribo 3. Jan. 1765. Da han var 10 Aar gammel,
blev han sendt til Herlufsholm, hvorfra han blev dimitteret 1781
med et udmærket Vidnesbyrd. 1784 tog han filologisk Examen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free