- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
431

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Frederik Siegfred Greve, 1744-1822, Officer - Rantzau, Gert, 1558-1627, Statholder i Slesvig og Holsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 1774 Oberst og Chef. 1776 Danebrogsridder og 1787
Generalmajor. Ved Mobiliseringen 1788 var han Kommandør for en
Kavalleribrigade (3 Regimenter) paa Sjælland. Da hans Regiment
blev opløst 1789, blev han Chef for fynske Dragonregiment, ved
hvilket han oprettede en Skole for Soldaterbørnene. Ved
Stridighedernes Begyndelse med England 1801 blev R. kommanderende
General paa Fyn, 1802 Generallieutenant. Under Troppesamlingerne
i Holsten 1803 og 1805 førte R. en Kavalleribrigade. I 1808 havde
han under de spanske Troppers Frafald i sit Generalkommando
kun 9 Kompagnier Landeværn, der vare spredte over hele Øen;
skjønt han havde fattet Mistanke til Spanierne, kunde han derfor
ikke optræde imod dem. 1809 fik han efter Ansøgning Afsked
med Pension og som General af Kavalleriet.

Ved Faderens Død 1771 overtog R. Krængerup paa Fyn, hvis
nuværende stolte Hovedbygning han lod opføre, og hvis Navn han
1783 fik forandret til Frederikslund. 1775 kjøbte han Brahesholm
og Aaret efter Søholm; sidstnævnte Gaards Bygninger lod han
nedrive. Efter en ældre Broders Død blev han 1814 Besidder af
Stamhuset Rosenvold (det grevelig Rantzauske Forlods) og altsaa
samtidig Greve. Han havde 1776 ægtet Sophie Magdalene Baronesse
Krag-Juel-Vind (f. 4. Juli 1754 d. 9. Febr. 1833), Datter af
Jens Baron K.-J.-V. (d. 1776). – R. døde efter faa Dages Sygeleje
23. Avg. 1822 paa Frederikslund.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.

Lesser.


Rantzau, Gert, 1558-1627, Statholder i Slesvig og Holsten,
yngre Broder til ovfr. nævnte Statholder Breide R. (d. 1618), er født
paa Segeberg 18. Okt. 1558. I sin tidlige Ungdom blev han af
sin Fader Henrik R. en Tid sendt til Opdragelse ved hans
Veninde Grevinde Margrethe af Arenbergs Hof i Nederlandene; derefter
foretog han fra 1578 en 2aarig Udenlandsrejse, der strakte sig til
Konstantinopel og det hellige Land og førte ham hjem over Italien
og Tyskland; han skrev en nøjagtig Dagbog over denne Rejse, og
der gik siden meget Ry af den. Atter 1581 rejste han ud, denne
Gang til Spanien, med Ærende baade fra sin Fader og fra
Frederik II, hvis Hof junker han var bleven s. A., og som han var vel
anskreven hos. 1584 blev han Lensmand paa Kronborg og var
som saadan stærkt optaget af Slottets Bygning; en Tid (1587-88)
forenede han med dette Len ogsaa Helsingborg, og her har han
rimeligvis gjort det Bekjendtskab med den tidligere Lensmand Arild

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free