- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
437

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Hans Rigsgreve, 1693-1769, Overpræsident - Rantzau, Henrik, o. 1501-1561, til Nienhus og Eskildsmark - Rantzau, Henrik, 1526-98, Statholder i Slesvig og Holsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigsgrevestanden for eventuelt at kunne gjøre Fordring paa det
sekvestrerede Grevskab Rantzau. Efter Christian VI’s Tronbestigelse
sendtes han som Envoyé til London, men kaldtes allerede 1732
tilbage. 1744 udnævntes han til Gehejmeraad og var 1746—49
Overpræsident i Altona. 1731 blev han hvid Ridder og 1767 Ridder
af Elefanten. Paa sit Gods Ascheberg foretog R. flere betydningsfulde
og paa hans Tid her hjemme ukjendte Forbedringer, der
bleve et Forbillede for de senere Landboreformer. Han udstykkede
Hovedgaardsjorderne og afskaffede alt Hoveri, hvorved hans
Undersaatter «fra et elendigt Samfund af Tyve og Kjeltringer bleve til
et mønsterværdigt Samfund af frie, dygtige og velhavende Bønder».
R. døde 15. Jan. 1769. Han ægtede 1716 Margrethe Hedevig
Baronesse Brockdorff (f. 1702 d. 1741), Datter af Generallieutenant
Schack Baron B. og Charlotte Sophie Frederikke f. v. Vittingnof.

(H. Rantzau) Schreiben eines holst. Gutsherren (1775).
Schlesw.-Holst. Prov.-Berichte 1792, II, 150 ff.
Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 II, 408 f.

Louis Bobé.

Rantzau, Henrik, o. 1501—1561, til Nienhus og Eskildsmark,
var Broder til ovennævnte Biskop Balthasar R. Han stod 1530 i
Kongens Hoftjeneste og deltog i Grevefejden, men blev 1534 tillige
med sin Broder Breide R. (s. ovfr.) fangen af de grevelige ved
Nyborg. Han udløstes siden, men fra dette Fangenskab og denne
Krigerfærd fik han et stort Tilgodehavende hos Kongen og derved
en hel Række Forleninger i Danmark. Først havde han Fjends
og Nørlyng Herreder med Mors i Pant; end videre 1537—38
Ørslev Kloster, 1537—40 Hald, 1537—47 Viborg St. Hans Klosters
Gods, 1538—39 Skive, 1539—40 Lønborg og 1540—44 Riberhus.
Dog nævnes han endnu 1538 Hofjunker hos Kongen. Fra 1540—56
var han saa Amtmand paa Gottorp, blev Hertug Adolfs Raad og
var 1560 dennes Statholder. Han deltog i Ditmarskerkrigen 1559,
men døde alt 1561. Med sin Hustru, Dorothea (Volmersdatter)
Wohnsfleth, tilgiftede han sig Godset Eskildsmark.

Danske Mag. 4. R. III, 272.

Thiset.

Rantzau, Henrik, 1526—98, Statholder i Slesvig og Holsten,
er født paa Steinburg i Holsten 11. Marts 1526; hans Forældre vare
den berømte Hofmester i Hertugdømmerne Johan R. (s. ndfr.) og
Anna Walstorp. Kun 12 Aar gammel sendtes han 1538 af sin Fader
til Universitetet i Wittenberg, immatrikuleredes der under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free