Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik, 1526-98, Statholder i Slesvig og Holsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melanchthons Rektorat og deltog i Sammenkomsterne ved Luthers Bord.
Ikke mange Aar efter var det, at Johan R. 1545 brød med
Christian III og tog Tjeneste hos Hertug Adolf af Gottorp. Med denne
fulgte baade Fader og Søn 1548 til Kejser Carl V’s Hof i Brüssel;
her modtog H. R. de første stærke Indtryk, politiske, kunstneriske
og litterære, fra den store Verden, og her knyttede han
Bekjendtskaber med fornemme Stormænd. I adskillige Aar ledsagede
han Kejseren og var med ved Belejringen af Metz 1552. Endelig
opgav han 1553 Hoflivet og ægtede 23. Okt. 1554 Christina v. Halle
(f. 11. Febr. 1533), Datter af den brunsvigske Adelsmand Frantz
v. H. Ægteskabet skaffede ham en Familiefejde med Greverne af
Hoya, der først bilagdes 1558, men bragte ham fremfor alt en
meget stor Rigdom, i Godser og Penge. Fra dette Øjeblik havde
han en sikker social og økonomisk Stilling, der støttedes ved
Faderens forsigtige Raad; 1565 arvede han denne, og hans praktiske
finansielle Sans vidste at udnytte det vundne Grundlag.
Rimeligvis har han 1554 kunnet vælge mellem kongelig og
gottorpsk Tjeneste; han foretrak den første, og herved blev hans
egen og hans Efterkommeres Fremtid afgjort. I det nævnte Aar
blev han Amtmand paa Segeberg og kongelig Raad, og 1. Marts
1556 udnævntes han desuden til Kongens Statholder i Hertugdømmerne.
Den første større politiske Sag, i hvilken han fik Lejlighed
til at blande sig, blev Forsøget paa at udsone Kongefamilien med
det lothringske Fyrstehus; til dette Øjemeds Opnaaelse var han fra
1557 og lige til 1565 atter og atter ivrig for et Ægteskab mellem
Frederik II og Prinsesse Renata af Lothringen, Christian II’s
Datterdatter; i 1559 rejste han endog i den Anledning paa Kongens
Befaling til Nederlandene og forhandlede derom med sin gamle
Bekjendt fra Opholdet i Brüssel, Greven af Arenberg, Flere Gange
i Mellemtiden ansaa han dog Sagen for haabløs eller uheldig og
anbefalede da andre Ægteskaber, saaledes 1558 med Elisabeth af
England og 1561 med Maria Stuart; med den sidste Plan forbandt
han endda fantastiske Tanker om, at Kongen kunde vinde Kejserkronen
gjennem Frankrigs Hjælp. Alt dette blev dog til intet;
derimod fik han 1559 Lejlighed til at gjøre Frederik II en virkelig
og betydningsfuld Tjeneste. Da han kom under Vejr med, at
Hertug Adolf af Gottorp paatænkte en Erobring paa egen Haand
af Ditmarsken, satte han Kongen i Kundskab derom og blev
derefter Hovedmanden for den Overenskomst, hvorved denne Plan
forpurredes, og baade Kongen og Hertug Hans bleve Meddeltagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
