- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
458

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan, 1492-1565, Feltherre og Statsmand, Herre til Breitenburg, Bothkamp, Sturenhagen og Mehlbek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig tilbage. Kongen tog derpaa en særlig Statholder for sin Del
af Hertugdømmerne.

J. R. skal ogsaa have anført Alder og Svagelighed som Grund
til sin Beslutning; han var da 53 Aar gammel. Over Svagelighed
klager han ogsaa af og til i den følgende Tid; men det var
aabenbart ikke den virkelige Grund. Kongen tog derpaa i Jan. 1546
ogsaa de Len, J. R. og Reventlow havde i Hertugdømmerne, fra
dem. At J. R. saaledes mistede Steinburg, som baade hans Fader
og Broder tidligere havde haft i Forlening og han selv i en lang
Aarrække været i Besiddelse af, maa have været ham et haardt
Slag. Da et Forsøg, som Kongen senere (Dec. 1546-Jan. 1547)
gjorde paa at bevæge J. R. til at aflægge særlig Ed til ham og atter
træde i hans Tjeneste som Raad, atter fremkaldte et, om end
høfligt, Afslag, blev Forholdet i den følgende Tid meget køligt.
Dertil kom, at hans Underfoged paa Aalholm havde gjort sig
skyldig i flere Misligheder, hvilket medførte Klager fra Kongen
(1551). Med Hertugerne Hans og Adolf kom han dog senere i
Brevvexling; allerede 1548 havde han indvilliget i at ledsage
Hertug Adolf til Rigsdagen i Augsburg. Man æskede hans Raad i
mange Sager; desuden havde han som en af de 8 Mænd, der
havde Tilsyn med Christian II’s Fængsel, stadig deltaget i
Forhandlingerne om den fangne Konge. I Christian III’s sidste
Regeringsaar skal Forholdet være blevet bedre, saa at Kongen endog
paa Dødslejet skal have anbefalet ham til sin Søn og Efterfølger
som en Raadgiver, han kunde stole paa.

Dels paa Breitenburg, som han havde oprettet af en Landsby,
som han 1526 havde kjøbt af Bordesholm Kloster, dels paa
Both-kamp, som han 1538 havde erhvervet sig ved Kjøb, tilbragte J. R.
disse Aar i Ro, næsten som en Fyrste, der af alle betragtedes som
Landets Hovedmand, og hvis Raad baade Fyrster og Adelsmænd
lyttede til. Med sin Hustru, Anna Walstorp, Datter af Gert W.
og Catharine Rantzau, havde han 4 Børn, deraf 3 Sønner, som
allerede i længere Tid havde indtaget anselige Stillinger. Dette
gjaldt navnlig den ældste Søn, Henrik (ovfr. S. 437), der var
Statholder i den kongl. Del af Hertugdømmerne og Ungdomsven af
den nye Konge, Frederik II.

Næppe var derfor den gamle Konge død, før J. R. atter kom
til at træde frem. Hertug Adolf vilde paa egen Haand undertvinge
Ditmarsken; men næppe havde J. R. erfaret dette, før han ved sine
indtrængende Forestillinger fik denne Plan hindret, saa at alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free