Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reinking, Dietrich, 1590-1664, Retslærd og Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
romerske lex regia, hvorved Folket uigjenkaldelig havde overdraget
sin Magt til Kejseren. Dog led Bogen netop paa dette Punkt af
Mangel paa Skarphed; Kejseren havde kun Gud over sig, han var
løst fra Lovene, men dog bundet ved Rigets Grundlov, og
Rigsstænderne havde Ret til Del i Forvaltningen. Saaledes var den
enevældige Tanke ikke ført ud til sin sidste Konsekvens.
Hans Anseelse havde 1627 indbragt ham Udnævnelse til kejserlig
Pfalzgreve og gjorde ham til en søgt Raadgiver. 1632 blev
han Kansler hos Hertug Adolf Frederik af Meklenborg; tro imod
sit politiske System virkede han for Hertugens Antagelse af
Prager-Freden 1635, blev derfor forhadt af Svenskerne og fængslet af dem
s. A. Efter sin Frigivelse blev han 1636 knyttet som Kansler til
Ærkebisphertug Frederik (III) af Bremen, og dermed begyndte
hans Betydning for Danmarks Historie. Uden Tvivl har Frederik
følt sig tiltalt af hans monarkisksindede Theorier; i sit Skrift af
1653 «Biblische Polizei», der var dediceret til Hertugen, udviklede
han dem nærmere med en stærk Tilsætning af religiøst-moralsk
Indhold. Han blev i det hele Hertug Frederiks højt betroede Mand,
der 1638 repræsenterede ham paa et Møde med de nedersachsiske
Fyrster og 1641 var tilstede ved det Forligsmøde, som afholdtes i
Stade i Striden mellem Danmark og Nederlandene, og han har
sikkert spillet en betydelig Rolle i Hertugens Stridigheder med
Stiftets Stænder. Snart kom dog de onde Aar for Hertugen ved den
dansk-svenske Krig, og R. kom personlig til at lide derved. 1645
blev han atter fængslet af sine gamle Fjender Svenskerne og holdt
16 Uger i Fangenskab i Nienburg. I de 2 følgende Aar var han
Hertug Frederiks Afsending i Osnabrück. I Begyndelsen gjorde
han sit for at redde Stifterne for sin Herre, men snart tilraadede
han denne en anden Politik. Han havde indset, at dennes
Fremtid laa i Danmark; det gjaldt at fjærne den danske Adels Frygt
for, at hans tyske Besiddelser skulde bringe det danske Rige i
Fare, og for at vinde dens Stemning for hans Kongevalg anbefalede
han Opgivelsen, et Raad, som Frederik fulgte 1647. Tabet af
Stifterne maatte dog berøve R. hans Kanslerstilling; han fik sin Afsked
10. Febr. 1648, men blev dog Hertugens fraværende Raad, og snart
efter, da Frederik III havde besteget Danmarks Trone, knyttede
Kongen ham atter nøje til sig i Bevidstheden om her at have en
trofast politisk Raadgiver i alt, hvad der maatte komme.
Han blev 1648 Kansler for det nye Regeringskancelli for
Hertugdømmerne i Glückstadt og 1650 Præsident for den Aaret i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
