Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reinhardt, Mathilde Vilhelmine, f. 1820, Forfatterinde - Reinking, Dietrich, 1590-1664, Retslærd og Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reinhardt, Mathilde Vilhelmine, 1820-1900, Forfatterinde,
er Datter af ovennævnte Professor J. C. H. R. Hun fødtes i Kjøbenhavn
13. Marts 1820. Fra sine tidligste Aar har hun været knyttet til Slægterne
Brun, Oehlenschläger, Ørsted, Münter, Mynster, Hauch,
Hegermann-Lindencrone, Wiehe, Steenstrup osv., og i sine «Familieerindringer,
Breve og Meddelelser » (I-II, 1887-89) har hun leveret et
værdifuldt Kildeskrift for den nyere Tids Personalhistorie. Sammen med
sin Broder, ovennævnte Professor J. T. R., og sin Tvillingsøster
skabte hun et Hjem, som indtil nu samler en begavet
Omgangskreds, hvori en tidligere Tids store Navne have Gjenlyd.
Hun døde 5. Marts 1900.
Nic. Bøgh.
Reinking, Dietrich, 1590-1664, Retslærd og Kansler,
er født 10. Marts 1590 i Windau i Kurland. Her hen havde hans
Bedstefader, der døde som Raadmand i Osnabrück, sendt hans Fader,
Otto R., til en Slægtning, der var ansat hos Hertugen, og han
havde giftet sig der med Hedevig v. Lambsdorf. 1603 blev den
unge D. R. sendt tilbage til Osnabruck, kom 1611 til Universitetet
i Køln, besøgte 1613 Faderen i Kurland og disputerede derefter
for Licentiatgraden i Giessen 1616 over et statsretligt Æmne. Kort
efter blev han udnævnt til Professor ved samme Universitet, ægtede
3. Okt. s. A. Catharina Pistorius, Datter af den hessiske Raad
Dr. Conrad P., og blev samtidig Dr. jur. 2 Aar senere blev han
Raad hos Landgrev Ludvig V af Hessen og 1625 hans Vicekansler ;
tillige var han 1624 bleven fraværende Raad hos Ærkebisp Johan
Frederik af Bremen.
Til hans Forfremmelse havde i høj Grad bidraget det af ham
1619 udgivne Skrift «De regimine seculari et ecclesiastico»; dette
Skrift grundede hans Ry som Publicist og Jurist og oplevede mange
Udgaver. Dets Betydning beroede paa dets med megen Lærdom
og Selvstændighed gjennemførte Forsvar for den middelalderlige
Opfattelse af det romerske Rige og det romerske Kejserdømme
med Hævdelse af dettes hele Magt over for Fyrster og Stænder paa
det verdslige Omraade, medens det hældede til Territorialsystemet
i kirkelig Henseende; det blev et Hovedvaaben for alle kejserligsindede,
lige saa vel som den modsatte juridiske Skole rettede sit
Hovedangreb mod det. Dog var Forfatterens Standpunkt ubetinget
protestantisk og netop stærkt betinget af hans lutherske Orthodoxi;
ud fra denne var han en ivrig Tilhænger af Fyrstemagten og
Monarkiet. Af særlig Interesse er hans Bevisførelse for, at
Kejserdømmet, det mest ophøjede Monarki, hvilede paa den gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
