Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Greve, 1775-1851, Godsejer - Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve, 1748-1827, Statsmand, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde 1835—36, 1838 og 1840 Sæde i Østifternes Stænderforsamling
og var 1836 og 1838 Deputeret for Ridderskabet i den slesvigske
Stænderforsamling. Han tog Ordet for den fuldstændige Ophævelse
af Hoveriet og Tiendens Ydelse i Kjærven (trykt Tale) og udgav
(1844) Forsøg til Besvarelse af den Opgave, hvorledes Husmandsstanden
kan forhjælpes til bedre Kaar. Det fortjener ogsaa at
bemærkes, at han fremkom med Andragende om Affattelsen af en
ny almindelig Lovbog. Han havde arvet Faderens religiøse
Frisind og udgav Skriftet «Til Medkristne» (1840), i hvilket han
bekæmper Læren om Helvedsstraifenes Evighed og Djævelens Personlighed.
Herimod tog Præsten W. F. Engelbreth til Gjenmæle.
R.s «Betragtninger, foranledigede ved nogle af de sidste politiske
Tidsbegivenheder» (1848) udgaves efter Forfatterens Død. Pieteten
for Faderens Gjerning, Mindet om hans tidlig afdøde Hustru og
den Kreds af udmærkede Personligheder, blandt hvilke han var
opvoxet, fulgte ham gjennem hele Livet («Benedicte. Blicke u.
Bilder», 1831). Han døde 30. Jan. 1851 paa Pederstrup. R. ægtede
24. Juni 1800 Benedicte v. Qualen (f. 4. Nov. 1774 d. 18. April 1813),
Datter af Gehejmeraad Fred. Chr. v. Q. (XIII, 317).
Selmer, Nekrolog. Saml. II.
Erslew, Forf Lex.
Louis Bobé.
Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve, 1748—1827,
Statsmand, Godsejer, var en Søn af ovennævnte Gehejmeraad
Christian Ditlev Greve R. (d. 1775) og dennes 1. Hustru, og han
var født 11. Marts 1748. Sin vigtigste Undervisning modtog han
sammen med sin yngre Broder Johan Ludvig (s. ndfr.), først i
Aarene 1763 og 1764 ved Gymnasiet i Altona, hvor Opholdet dog
i flere Henseender ikke var tilfredsstillende, og dernæst i 3 Aar
ved Sorø Akademi, der den Gang havde fortrinlige Lærerkræfter
som Kraft, Sneedorff, Erichsen og Schytte. I en Alder af 19 Aar
rejste han derefter, stadig sammen med den nys nævnte Broder,
til Udlandet, hvor de opholdt sig 1 1/2 Aar ved Universitetet i
Leipzig, som den Gang hørte til Tysklands bedste. Endnu større
Betydning havde det dog for dem, at de fra Paasken 1769 foretoge
en Rejse omkring i Tyskland, Schweits, Frankrig og England. Det
var et saare vigtigt Kjendskab, de begge og særlig C. R. paa
denne Rejse vandt til sociale og økonomiske Forhold i de mest
fremskredne Kulturlande. Sammenligningen imellem Landboforholdene
i Frankrig og England maatte bl. a. være i høj Grad befrugtende,
og Udbyttet af Rejsen blev saa meget større, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
