- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
36

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve, 1748-1827, Statsmand, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilling, saa kom hertil hos ham som hos saa mange af Reformvennerne
Overbevisningen om, at det Arbejde, Bonden vilde gjøre,
naar han blev en virkelig fri Mand, vilde blive ganske anderledes
frugtbringende for Landet, end det var, naar han skulde trælle i
Stavnsbaandets Lænker og med Tvangsarbejdet paa Herregaardens
Hovmarker. Man har sigtet R. for, at han som Kollegieembedsmand
kunde være hensynsløs at arbejde med, at han her kunde
have noget af den fornemme Mands Hovmod ved sig; men Bunden
i hans Sind var dog Kjærlighed, og dette gjorde ham, hvad
Opfattelsen af Samfundsforholdene angaar, til en folkelig Mand som
faa eller ingen i hin Tid. Før 1784 havde han kun paa sit
Grevskabs snævrere Omraade kunnet handle, som han vilde; efter
Regeringsskiftet blev det som Statsmand, han ret kunde lade sine
Grundsætninger faa Spillerum.

2. Juni 1784 blev R. gjenindsat i Overbankdirektionen og
tillige Deputeret i Finanskollegiet, men, hvad der var vigtigere,
han blev 6. Avg. 1784 som 1. Deputeret stillet i Spidsen for
Rentekammeret, hvorunder Landbosagerne hørte, og dermed var der
aabnet en Mark for ham til at virke paa dette hans Yndlingsomraade.
Styrket ved Visheden om, at han i Bernstorff havde en
kraftig Støtte i Statsraadet imod den Modstand, der ikke vilde
udeblive, tog han hurtig fat paa Reformer. Det første Skridt var,
at han allerede i Nov. fik nedsat den saakaldte lille Landbokommission,
hvis Hverv det blev at lade Bønderne paa Krongodset i
Frederiksborg og Kronborg Amter faa deres Fæstegaarde i Arvefæste,
udskifte Gaardene, afløse Hoveriet og indføre andre
Forbedringer. Han havde selv tillige med sin Broder Sæde i denne
Kommission, der arbejdede med stor Iver og Grundighed, og hvis
Gjerning bragte rige Frugter. Men medens dette Arbejde gik sin
Gang i en Række Aar, havde han slaaet et endnu langt større
Slag. Det var lykkedes ham, da han mærkede, at Kronprinsen
personlig i høj Grad var stemt for at forbedre Bøndernes Kaar,
i Juli 1786 at faa denne til at lade nedsætte en stor Kommission,
der skulde tage hele Bondestandens Stilling under Overvejelse. Et
mærkeligt Brev, han den Gang skrev til sin Søster Louise Stolberg,
viser, hvilken jublende Glæde han følte herover, og med hvilket,
man kunde fristes til at sige overmodigt, Sejershaab han gik til at
arbejde i denne Kommission. Det skulde vise sig, at han havde
Grund dertil. Enhver véd, hvorledes denne saa berømte store
Landbokommission ved sine i adskillige Aar fortsatte Arbejder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free