Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riisbrigh, Børge, 1731-1809, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Riisbrigh, Børge, 1731—1809, Filosof, var født 5. Dec. 1731
i Vejlby i Fyn, hvor hans Fader, Hans R., var Sognepræst (d. 1746).
1749 dimitteredes han fra Fredericia Skole, studerede Theologi,
navnlig stærkt paavirket af J. E. Gunnerus, og fik theologisk
Embedsexamen 1753. Fra 1760 var han Dekan paa Klosteret og
begyndte samtidig at holde offentlige Forelæsninger over filosofiske
Æmner. Han talte klart og præcist og havde stor Tilstrømning.
Efter en 3aarig Udenlandsrejse (1762—65), paa hvilken han besøgte
tyske Universiteter og Paris og stiftede Bekjendtskaber med
adskillige lærde, blev han 1767 extraordinær og 1773 ordinær Professor
i Logik og Metafysik ved vort Universitet. I denne Stilling
virkede han med utrættet Iver og Nidkjærhed, indtil en overhaandtagende
Døvhed 1803 førte ham til at tage sin Afsked. Ved Bombardementet
1807 mistede han sit Bibliothek og forskjellige værdifulde
Samlinger, et Tab, han dog bar med stor Sindsro. Han døde
18. April 1809, ugift.
Hans Skrifter ere ikke mange. Foruden et Par latinske
Disputatser udgav han sin Lærebog for de studerende: «Prænotiones
philosophicæ» (1775), end videre en i Videnskabernes Selskabs Skrifter
optagen Afhandling: «Undersøgelse om, og hvorvidt, deres Mening
er grundet, som holde for, at sand Filosofi og et fuldstændigt
Begreb om sand Filosofi først i vore Tider ere blevne til» (1803), og
endelig leverede han en Oversættelse af Diogenes fra Laërtes
«Filosofiske Historie», som senere (1812) udgaves af B. Thorlacius.
Det var den af Wolf og Baumgarten indførte Filosofi, der
omkring Aarhundredets Midte særlig beherskede Tyskland, og det var
væsentlig ogsaa denne, R. foredrog fra sit Katheder. Det var de
første kejtede og famlende Forsøg paa at vinde større Kritiskhed
over for Opgavernes Løsning; men ofte nok blev man stikkende i
en tom, pedantisk og udtværet Formalisme. Det kan derfor ikke
forbavse, at H. Steffens, der jo var udgaaet fra en ganske modsat
Lejr, med stor Ringeagt taler om R.s Forelæsninger, som han hørte
o. 1790. Fra anden Side roses R. omtrent enstemmig for sit klare
og tydelige Foredrag; han havde bestandig talrige Tilhørere, og
adskillige af disse have udtalt sig varmt om, hvor meget de skyldte
ham. Han var sund og besindig, som J. P. Mynster fremhæver:
ikke uden Lune, og han fulgte endnu i sin ældre Alder med
usvækket Iver de filosofiske Bevægelser i Udlandet. Da Kant i
Firserne havde gjort sit heldigere Forsøg paa at indføre en mere
kritisk Methode, gjorde R. i sine Forelæsninger og i det førnævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
