Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rimestad, Christian Vilhelm, 1816-79, Skolemand, Politiker, Bladredaktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rimestad, Christian Vilhelm, 1816-79, Skolemand, Politiker,
Bladredaktør, er født 17. Jan. 1816 i Kjøbenhavn og Broder til
foregaaende. Ikke 17 Aar gammel blev V. R. Student fra Borgerdydskolen
i Kjøbenhavn, hvis Bestyrer, Professor Michael Nielsen (XII,
254), satte Pris paa den begavede unge Mand med den stærke
Hukommelse og de mange Interesser. Allerede Aaret efter blev han
Lærer ved Skolen i Geografi og Historie. Han studerede disse
Fag ligesom Oldtidens Sprog og Liv. 1838 fik han Universitetets
Guldmedaille for Besvarelsen af en Prisopgave angaaende Kjendskabet
til Østersøen og dens Kysters Beboere hos Oldtidens og den
tidlige Middelalders Skribenter; 1841 offentliggjorde han i
Borgerdydskolens Indbydelsesskrift en Afhandling om Marco Polo og det
østasiatiske Højland. Da Professor Nielsen trak sig tilbage fra
Skolen, der befandt sig i stærk Tilbagegang, blev R. under de nye
Bestyrere 1845 Inspektør ved den, og da ogsaa de forlode Skolen
(1846), samledes Lærerne om R. som den, der længst havde været
Lærer ved den. Han overtog den som Bestyrer, og efter en
indgribende Omordning gik den paa ny fremad. Men Fremgangen
varede ikke længe. Skjønt R. vedblev at staa som Skolens
Bestyrer til 1853, var han det i de sidste Aar mere af Navn end af
Gavn. Hans Interesse var andensteds.
R. var en Mand, der hverken legemlig eller aandelig var
smaat skaaren. Stor og stærk af Bygning ejede han en klangfuld
Røst, som han holdt af at imponere med, naar hans veltalende
Ord rullede ud over en stor Forsamling, og som han forstod at
modulere, naar han fortalte f. Ex. en islandsk Saga med dens
skiftende Scener. Det var hans Lyst at staa som den belærende
Meddeler. Og det gjorde han selv i den ejendommelig sammensatte
Kreds, i hvilken han yndede at slaa sig løs, ofte til den lyse
Morgen. Han saa ned paa det spidsborgerlige, og der var en
Higen i ham efter store Ting. Begivenhederne i 1848 maatte
derfor berøre ham stærkt, og han stillede sig da ogsaa ved Valgene
til den grundlovgivende Rigsforsamling i Kjøbenhavns 1. Kreds.
Han var Demokrat med Liv og Sjæl, sagde han, og vilde kæmpe
for Frihed og Lighed, men han fik kun 38 Stemmer. R. vedblev
dog at møde frem paa Valgtribunerne. 1849, 1851 og 1852 søgte
han Valg til Folketinget i Kjøbenhavn og 1853 i Frederikssund.
Men Lykken tilsmilede ham først 1854, da Kampen imod
Ministeriet Ørsted forenede de ellers indbyrdes stridende Partier. Ved
det nævnte Aars Grundlovsfest – den første paa Eremitageplænen –,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
